Kold kartoffelsalat med broccoli og ærter
Hvis man skal lave let mad, som kan forberedes i god tid, er denne kartoffelsalat virkelig god. Især hvis man kan få sin bonusdatter til at skrælle kartoflerne. Så er det halve arbejde næsten gjort. Vi har talt om at tage kartoffelsalaten med til grillaften på gaden næste gang. I aften fik vi paprikamarinerede kotteletter til, men frikadeller ville også være fint.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
3 personer
Ingredienser
600 gram kartofler
125 gram ærter
200 gr renset broccoli
1 rødløg
Dild
Marinade broccoli:
3 spsk. olivenolie
3 spsk. hvidvinseddike
Salt, peber
Marinade kartofler:
1 spsk. honning
2 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. olivenolie
Salt, peber
Fremgangsmåde
Skær kartoflerne i passende stykker og kog dem møre i letsaltet vand i 10 minutter.
Lad dem afkøle på en tallerken i køleskabet.
Bland marinaden til broccolien i en plastikpose. Ryst det godt sammen og smag til med salt og peber.
Skær broccolien i skiver og kom den i marinaden. Ryst posen godt, så marinaden fordeles.
Stil broccolien i køleskabet - gerne 1-2 timer.
Bland marinaden til kartoflerne. Hvis du synes, den er for sød, skal der lidt mere salt i.
Hak rødløget (gem nogen ringe til pynt) og dilden, og kom det i marinaden.
Når kartoflerne er kolde, blandes de i marinaden sammen med ærterne.
Lige før servering blandes broccolien med kartoflerne.