Læg om mine nyeste erfaringer fra 2016 her

Erfaringer med Candida Kuren - 2011

Jeg har siden halvandet års alderen lidt af astma.
Jeg skal nævne, at der aldrig er konstateret nogen allergier hos mig.
En af vores venner har også astma, og da hans tilstand blev værre, opsøgte han Allergikompagniet, som anbefalede ham at gå på en kur for at nedsætte kroppens naturlige mængde af candida svampen. Den kan i nogen situationer brede sig voldsomt og påvirke ens helbred.
Vores ven er lige så lidt overtroisk overfor alternative "healere", som jeg er, men han gav det en chance, og han siger, at han allerede i den første uge oplevede en bedring.
Derfor foreslog min kæreste, at jeg også prøvede kuren.
På nettet er der mange udgaver af, hvad man må spise og ikke spise, så jeg har fravalgt de fødevarer, som umiddelbart giver logik for mig.
Ingen hvedemelsprodukter
Inge produkter indeholdende gær
Ingen svampe
Ingen slik, chokolade, kager og andre søde sager
Ingen okse- og svinekød
Ingen mækeprodukter udover A38, som skulle bekæmpe svampen - altså heller ingen ost, dog gerne hytte ost.
Ingen juice, sodavand med mere - drikker kun vand (ca. 2. liter om dagen)
Ingen kaffe, te
ingen pasta, og alm ris. Spiser brune ris
Ingen dressinger, eddiker med videre. Erstatter salatdressing med jomfruolivenolie
Udover det tager jeg 1X2 fiskeoliekapsler og 2X3 hvdløgstabletter. Jeg skal også drikke aloe vera, men det har vi ikke fået fat i endnu.
Gudskelov er det min kæreste, der har foreslået kuren, for det går stærkt udover vores aftensmad. Jeg har kategorisk nægtet at lave to slags mad.
 

Kommentarer pr. dag: 

1-5

Nærmest sultekur. Ingenting i køleskabet, jeg må spise. Har levet af A-38 med kalorielet grød på. Nu er mine müsli jo forbudt. Vores aftensmåltider har været en blandet oplevelse og lidt ensformig: kylling og rejer med diverse underligt tilbehør, da jeg ikke kan lave en god sovs med fløde. Jeg er meget tør i munden pga min medicin og kan dårligt spise mad uden vædde. Så det har været en slags boullion/vandsovs, vi har fået. Nu har vi fået købt rismælk, som vi skal prøve at lave sovs af.

Vi har på nettet set, at pumpernikkel brød skulle være uden gær, så det blev min kæreste sendt af sted efter - udsolgt. Jeg savner brød.

Vores ven, som også er på kuren, spiser riskiks med makrelsalat. Her står jeg altså af. Er ikke specielt gode venner med nogen af delene - synes, det lyder kæmpe klamt at skulle spise det.

Min kæreste har købt hytteost til mig, men hvad skal jeg komme det på? spiser det til salat som en slags dressing.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har tabt så meget i vægt. En velkommen sidegevinst, men har også gået rundt og været småsulten hele tiden.

Lidt surt lørdag aften at drikke vand, mens min kæreste fik et glas rødvin, men nogen gange påvirker rødvin faktisk min vejrtrækning, så det er sjældent jeg får mere en et halvt glas alligevel.

6

Endelig har jeg fået shoppet, så jeg har lidt hurtig mad i køleskabet. Totalt uoverskueligt at skulle have pander og gryder frem, hver gang, jeg er sulten eller nøjes med A38 - det hænger mig nu ud af halsen.

Fandt pumpernikkel, men det viste sig, at der var gær i, så det købte jeg ikke. Brugte over 1 time i Super best for at finde mad, jeg må få. I afdelingen for glutenfri mad, er det lykkes mig at finde et par typer knækbrød uden gær og hvedemel.

Jeg har købt æg, som jeg godt må få, og laver røræg i microovnen: 1 æg pisket med lldt vand og salt i en kop, evt lidt krydderi - 1 minut fuld effekt.

Kyllingepålæg - står godt nok på nogen hjemmesider, at man ikke må færdigt pålæg, men kylling er vel kylling.

Majschips - spiser normalt aldrig chips, men de her er gode.

Dadler - elsker dadler

Min aftensmad er derfor efter styrketræning en platte med alle de gode ting og salat med jomfruolivenolie - hertil hytteost. Min kæreste spiser en pizza slice men den midsunder jeg ham ikke - vil hellere have hjemmelavet pizza, men det er jo forbudt land lige nu.

7

Stadig ingen aloe vera købt, men det kommer vel. Morgenmad og frokost som aftensmaden i går, men stadig ikke træt af det.

I aften har vi bestemt os for sushi. Godt nok er det jo med hvide ris, men vi tænker lidt, at ris er vel ris, og at det bare er lidt økofreak-agtigt, at de absolut skal være ubehandlede - og dyrere - for at være mindre farlige for mig. De indeholder jo ingen ekstra ting.

Jeg mærker ingen forandring i min sygdom, men jeg oplever ikke ubehag af overspisning (specielt aftensmad) eller tunge fødevarer som en rød bøf. Jeg har jo hele tiden vidst, at der er fødevarer, der påvirker mit helbred.

Mine indkøb torsdag har betydet, at jeg nu ikke går og sulter. Skal helst spise lidt, men ofte som astmatiker, og det kan jeg gøre nu på den hurtige måde og med gode lækkerbiskner.

8

Endelig har jeg fået bagt knækbrød. De er bagt på speltmel med en masse forskellige kerner og hævemidlet er bagepulver. Ingen af disse ingredienser er nævnt i "forbudt listen. Smager 100 gange bedre end de mærkelige købte produkter.

Aftensmaden er Kylling i kokosmælk og rød karrypasta med grøntsager og brune ris

Nu er aloe vera saften endelig bestilt. Kommer mandag. Det bliver spændende.

Fra over middag har jeg ligget det meste af dagen på sofaen med den dejlig fri vejrtrækning. Jeg har ingen energi, og døser også lidt.

Har svært ved at falde i søvn, da jeg kommer i seng. Ligger og mærker den fede vejrtrækning og slapper af. Alle muskler er afspændte

9 

Wooow, en morgen. Kommer først til mig selv ved 10-tiden. Har det som om nogen har givet mig et sløvende middel. Kroppen er tung og uden muskelspændinger, vejrtrækningen fri, har næsten ikke energi til at tale. Jeg har lyst til at blive liggende hele dagen, men vil jo også gerne op og være sammen med Bjarne. Disse morgener er utrolig sjældne, men jeg har prøvet det før. Kan det være kuren, der er begyndt at hjælpe - det er vel for tidligt at sige?

10

Den super gode dag i går er ikke fortsat. Nu har jeg det almindeligt godt - dog måske lidt mere energi. Natten ikke til UG, men jeg har da sovet, men meget let og uroligt.

Har døjet med kløe om munden, i ørerne, på benene og i ansigtet, siden i går. Spiste 2 mandariner - tror, det er dem, der er skyld i kløen, for det er den eneste nye fødevare, jeg fik i går. Må hellere holde mig fra dem. Det er lidt lettere at spore madreaktion nu, hvor min kost kun består af få ting.

Til aftensmad: salat med kolde brune ris og lidt røget laks til - smagte rigtig godt. Bjarne fik tortilla med oksefars og hele mullevitten. Han var glad for en pause med kylling ((-:

Har taget de første 30 ml aloe vera til aften. Det smager meget kemisk, men kan nemt drikkes.

11

30 ml aloe vera til morgen. Har det ikke for godt og har sovet dårligt i nat. Nu skal det snart begynde at give resultat. Må selvfølgelig fortsætte et stykke tid endnu.

12

Har i aften forsøgt at lave sovs med rismælk og et brev hollandaise. DET kan man ikke. Det bliver overhovedet ikke tykt, og rismælken er skræmmende sød. Godt med citron og sovsejævner forbedrede det en anelse, men dejligt med varm mad: laks og kartofler.

Er ved at være godt træt at at mangle de mest elemntære ting at lave mad med, f.eks lidt fløde. Savner også rugbrød.

Hvis kuren ikke slår igennem inden fredag, står den vist på hjemmelavet pizza. Så har jeg også været i gang i 14 dage uden effekt.

Vil selvfølgelig fortsætte med hvidløgstabletter, fiskeolietabletter og aloe vera. Har iøvrigt hørt fra en facebookpige, at alene aloe vera skulle kunne fjerne candida alene.

Vil også fortsætte med at begrænse de forbudte varer lidt endnu, men knapt så voldsom en diæt, hvis jeg ikke snart ser en effekt.

13

Ååh, dårlig morgen, egentlig ikke så meget med vejrtrækningen, men alle mine muskler er spændte og ømme og en smule hovedpine, da jeg vågner, og mit ansigt er blussende og kløende. Er det en allergisk reaktion, da jeg kom en lille smule "ulovlig" musli på min light æblegrød i går aftes (indeholder hvede) eller er det binyrebakhormonet? Jeg har før slået ud i ansigtet af det, når jeg har fået meget høje doser, men den har jo ikke været ændret i 14 dage?

Vil ikke snyde i dag.

14

Vi har besluttet os for en helt almindelig fredagsmiddag i dag, da jeg ingen effekt ser af kuren.

En oksesteak, 1/2 glas rødvin og flødesovs er synderne i forhold til, hvordan jeg nu har levet i 14 dage. Straks efter aftensmaden dukker trangen op til noget sødt - det har jeg altid lidt af, men sjovt nok har det ikke været tilfældet i de 14 dage, jeg har været på kur. Er det den "usunde" mad, der fremkalder det?. Jeg tager en lille bid af en hindbærsnitte.

Senere om aftenen er vi en tur i byen, hvor jeg igen få 1/2 glas rødvin og 2 stykker chokolade.

Der er en tændt brændeovn og få stearinlys tændt - dårlige ting for en astmatiker.

Da jeg kommer hjem er jeg mega dårlig og har ufatteligt meget luft i maven. Det har jeg heller ikke haft de sidste 14 dage. Må bruge min bricanyl spray flere gange. Den har næsten været gemt væk i 14 dage, hvilket ikke er usædvanligt for mig i gode perioder.

Det er selvfølgelig ikke et akut angreb af candida svampen, jeg reagerer på, men kosten har bestemt ikke været god for mig, hvilket jeg jo tidligere har nævnt, at jeg allerede var klar over.

15

Til morgen stadig meget luft i maven og lidt ringe vejtrækning. Min konklusion må blive, at jeg fremadrettet vil tænke over, hvad jeg spiser, men ikke være fanatiker. Jeg holder jo meget af "den forbudte kost" også, og det skal der være plads til.

Har ingen anelse om candida indholdet i min krop, men den lette kost er god for mig.

Vil også fortsætte med hvidløgstabletterne, fiskeolien og aloe veraen et stykke tid. Tror, det er gode ting for kroppen.

ca.1 måned senere

Taber stadig i vægt. har stadig ikke trang til søde sager, og det er langt lettere at spise mindre, før jeg føler mig mæt. Overspisning om aftenen og trang til søde sager er mere under kontrol. Bruger stadig mine kiks som mellemmåltider og tager fortsat aloe vera (30 ml x2), hvidløgstabletter (2 ved hvert måltid) og fiskeolie (morgen og aften).
Flere måneder senereHar tabt 5 kg og holder fint vægten ved at spise helt alminelig mad. Det eneste jeg gør, er at drikke 25 ml aloe vera hver aften og spise 1 kapsel fiskeolie om morgenen. Fiskeolien har iøvrigt betydet, at jeg ikke længere har problemer med dårlige skuldre.

Af

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte