Opskrift brombærtærte med kold råcreme
I min barndomshjem havde vi en kæmpe brombærplante op af en gavl. Brombærplanten var uden torne, og gav masser af bær, som mor blandt andet lavede marmelade og brombærtærte af. En del bær kom i fryseren, så der var forråd til vinteren. NU har jeg ENDELIG selv fået en tornfri brombærplante, og der var næsten bær til 1,5 tærte. Billedet er min 2. tærte, hvor jeg har suppleret med lidt købte hindbær, som er optøet.
Hvis du er på low fodmap diæt, kan du erstatte melet med speltmel og anvende mælk og fløde uden laktose til cremen.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
Mørdej Brombærtærte
225 gr mel
175 gr margarine
50 gr sukker
1 æg
Creme til Brombærtærte
2,5 dl mælk
2 æggeblommer
3 spsk sukker
Vaniliesukker
4 tsk mel med top
3-4 spsk flødeskum
Tærten:
Bland mel og sukker i en skål
Læg margarinen i skålen og skær med en kniv, indtil margarinen er findelt.
Efter findeling af margarinen med kniven, smuldres dejen hurtigt med hænderne til sidst.
Saml dejen hurtigt med ægget.
Klip 2 platiskposer op og læg dejen imellem.
Rul dejen ud mellem plastikposerne.
Engang imellem løsnes posen foroven og det hele vendes, så der rulles fra den anden side, når også denne pose er løsnet.
Når dejen har den korrekte størrelse til tærteformen, vendes dejen ud i tærteformen og posen løsnes.
Læg folie rund i kanten, så den ikke bliver for brun og falder sammen.
Folien fjernes efter ca 1/3 af bagetiden.
Prik bunden med en gaffel.
Bagetid 15 minutter ved 225 grader til bunden har fået lidt farve.
Cremen:
Rør melet ud i den kolde mælk i en gryde.
Jeg putter al melet i og rører mælken i lidt af gangen, så er det let at røre klumperne ud.
Tilsæt æg og sukker og kog forsigtigt op under omrøring.
Smag til med lidt vaniliesukker.
Hæld cremen over i en skål og dæk overfladen med et stykke vitawrap, så det ikke trækker skind, mens det køler af.
Når cremen er afkølet, tilsættes flødeskum.
Mens tærten stadig er lun, dækkes bunden med brombær, og cremen kommes ovenpå.
Tærten kan naturligvis anrettes med andre frugter.
Har du mange brombær i haven, er det rart med alternativer til denne opskrift.
Prøv for eksempel Lækker kage med marengs og frugt. Den serverer jeg også med brombær.
Af de overskydene æggehvider kan du lave de fineste kyskager