Butterdejssnack med avokado
Disse lækre avokadosnacks lavede jeg til en let aftensmad. Hertil serverede jeg broccolisalat tilsat pasta og skinketern i stedet for bacon. Se opskrift her.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
1 rulle butterdej
1 æg
1 stor avokado
Saften fra ca. 1/2 lime
Salt og friskkværnet peber
En smule salsasovs
Lidt revet mozzarallaost
FremgangsmådeRul butterdejspladen så meget ud, du kan. Det er ikke meget mere, den kan rulles.
Udstans cirkler med 7 cm. Du kan anvende et glas.
Fjern overskudet af butterdejen og rul det evt ud til udstansning af flere cirkler. Du skal bruge et lige antal.
Læg halvdelen af cirklerne på en bageplade med bagepapir.
Pisk ægget og pensl kanten af cirklerne på bagepladen.
Mos avokadoen groft og smag til med saften fra limen (du skal måske ikke bruge det hele), salt og peber.
Læg klatter af mosen på bundene på bagepladen.
Ovenpå lægges lidt mozarella og til sidste en klat salsasovs.
Pas på, at fyldet ikke ligger på den yderste kant, der har fået æg.
De resterende cirkler skal bruges som låg.
Du kan trække dem en anelse større med fingerne, inden du lægger dem over.
Tryk låget fast i kanten med en gaffel - se billedet (rillerne).
Pensl butterdejspakkerne med æg
Bages ved 200 grader ca. 15 minutter, til butterdejen ser færdig ud og har fået farve.