Tærte med spinat, kartofler og fetaost
I køleskabet havde jeg overvældende meget spinat, som trængte til at blive brugt. Jeg overvejede forskellige muligheder og kom frem til, at jeg ville lave en tærte. For det første har jeg slet ikke nogen opskrifter på tærte på myone.dk, og for det andet er jeg faktisk ret vild med tærte. Der er bare det lille problem, at det er min kæreste ikke. Da han hørte, vi skulle have tærte, var hans første kommetar: hvad med kød??? Heldigvis havde jeg nogen rester kotelet fra den anden dag, og grillpølser i fryseren, så jeg havde allerede planlagt, at jeg ville stege det på panden i rød karrypasta.....så Bjarne fik sit kød, og jeg fik brugt diverse rester. Tærten faldt i rigtig god jord - faktisk fik den ret meget ros. Det var dejligt, for den menu er ikke noget, man svinger sammen på 10 minutter. Vi spiste først 19.30, og DET er også en udfordring for min kærestes tomme mave, men alt endte lykkeligt.
Jeg anvendte et lille tærtefad, så hele æggemassen kunne ikke være i formen. Næste gang, vil jeg nok bruge min store tærteform. Der stod bare ikke noget om tærtestørrelsen i den opskrift, jeg brugte.
Får du lidt dej til overs, kan du prøve at lave denne æblegalette. Du kan sagtens gemme dejen en dag i køleskabet
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smuldr smøret i melet. Du kan også gøre dette arbejde ved at blende mel og fedtstof i en foodprocessor. Sådan en har jeg ikke, men jeg har en minihakker. Her hældte jeg halvdelen af melet og fedtstoffet i af 2 omgange, og sørme, om ikke jeg fik den fineste smulderdej - perfekt!
Pisk det ene æg med en gaffel, hæld det ned i melet og saml hurtigt dejen med hænderne.
Smør en tærteform.
Klip 2 stk 4 liters fryseposer op og og rul dejen ud mellem disse. Du kan let løsne poserne og vende dejen undervejs, til du har den rette størrelse.
Fjern det øverste stykke plast, læg formen ovenpå dejen og vend det hele rundt. Tryk dejen fast langs kanten og fjern forsigtigt posen.
Skær kanterne af og prik dejen med en gaffel.
Forbag tærten 10 minutter ved 180 grader.
Skræl kartoflerne, skær den ud i små tern, og kog dem i letsaltet vand i 5 minutter.
Skyl spinaten og vend det på en varm pande med det vand, der hænger ved, indtil det falder sammen.
Pisk 3 æg + 3 dl creme fraiche med en gaffel, og tilsæt peber og 1 tsk salt.
Når tærten er forbagt, fordeles de hakkede løg, kartofler, hakket feta og til sidst spinat i tærten.
Æggemassen hældes over, og tærten bages ved 180 grader i 40 minutter.