Kyllingefilet med æbler og bacon
Kyllingefilet med æbler og bacon blev godt modtaget i vores hjem. Æblerne giver en frisk smag og sammen med dijonsaucen og spidskålen var det en helt perfekt menu.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
4 personer
Ingredienser:
4 kyllingefileter
1 sprødt æble
8 skiver bacon
tørret timian
1 hvidløg
salt
peber
Serveres med:
kartofler
1 spidskål eller savoykål, delt i 4
Dijon sauce
Fremgangsmåde:
Skræld æblet og skær det i 8 både.
Lav 2 snit på tværs i hver kyllingefilet og pres en æblebåd ned i hvert hul. Du skal måske skære lidt af æblebåden for at få den til at være der - særligt i den tynde ende af kyllingefileten.
Hak hvidløget fint, og drys dette på kyllingefileten sammen med lidt tørret timian, salt og peber.
Vikl 2 stykker bacon rundt om hver filet.
Læg kyllingestykkerne i et ildfast fad med en anelse vand i bunden.
Steges midt i ovnen i 40 minutter ved 200 gr. Brug stegetermometer, hvis du er i tvivl om, hvornår fileterne er færdige. 83 grader er den rette sluttemperatur.
Serveres med dijonsauce, kartofler og spidskål eller savoykål. Kålen skæres i kvarte og blanceres i kogende letsaltet vand 4-5 minutter. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe af. Lige før servering vendes kålen kort i en gryde med smør, til de får farve.