Panerede auberginer
Til den græske kødsovs, jeg skulle lave til aften, skulle der serveres panerede auberginer ifølge opskriften. Det synes jeg lød fantastisk lækkert. Det var faktisk på grund af dem, jeg gav mig i kast med menuen. Auberginerne er rigtig lette at lave. De skulle steges i ovnen, og jeg var lidt bekymret for, om paneringen faldt af, når jeg vendte dem, men det var slet ikke noget problem. Det eneste minus, jeg havde at sige til de færdige grøntsager, var, at jeg syntes, skrællen var lidt sej. Hvis man kan skrælle en aubergine, vil jeg gøre det næste gang.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
2 personer
Ingredienser
1 aubergine
Salt
1 æg
Rasp
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 240 grader.
Pisk ægget i en tallerken.
Kom rasp på en tallerken.
Forbered en bageplade til ovnen med bagepapir.
Skær auberginen i skiver på 1 cm's tykkelse.
Drys lidt salt på den ene side af skiverne.
Vend dem først i æg og så i rasp og sæt dem på bagepladen.
Bag 8 minutter i midten af ovnen og vend derefter aubergineskiverne og bag 8 minutter på den anden side.