Hurtig dessert - ymerfromage med mandler

 Ymerformage med mandler

Efter at jeg for nylig lavede min første ret - succesfuldt - med husblas, nemlig en laksemousse, har jeg fået lidt blod på tanden med de underlige plastikark. Jeg var også nødt til at få bekræftet, at det ikke bare var held i sprøjten, da laksemoussen blev så perfekt.

Herhjemme er vi vilde med ris a la mande, og vi forfalder let til de små færdige, man kan købe hos købmanden. Det er jo slet ikke de samme som en hjemmelavet, så jeg tænkte også, at ymerfromagen kunne være en hurtig genvej til en dessert, der ligner. Særligt da jeg så, at nogen puttede hakkede mandler i, og den fungerer rigtig godt med kirsebærsovs.

Der er ikke meget arbejde i ymerfromage, og den kan laves så sent som to timer før, den skal serveres.

Der stod i opskriften, at jeg skulle bruge ymer A38. Hmmm, hvad er det? Både jeg og min kæreste troede, at A38 var ét produkt og ymer var et andet. Så jeg sagde til Min kæreste, da han skulle købe ind, at han bare skulle købe ymer. Ham ringede dog begejstret hjem, og fortalte, at der faktisk fandtes det omtalte produkt, ymer A38, så det blev puttet i kurven. 

 


Følg mine opskrifter på Facebook

De nyeste opskrifter

Græsk kødsovs med panerede auberginer

Lækre og nemme marcipankiks

Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron

Små farsbrød med bacon

Muffin toast - meget let

Opskrifter pr. kategori

 

6 dessertglas

 
Ingredienser
 

4 blade husblas

1/2 liter ymer A38

1/4 piskefløde

50 gram hakkede smuttede mandler

1 vaniljestang

4 spsk sukker

 

Serveres med kirsebærsovs, frisk frugt eller grød af bær

 

Fremgangsmåde

Del vaniljestangen på langs og skrab kornene ud på et skærebræt.

Drys lidt af sukkeret over vanijlekornene og mas det sammen med en kniv til vaniljekornene er delt og blandet med sukkeret.

Rør ymer, sukker, vanilje og de hakkede smuttede mandler sammen.

Pisk fløden til flødeskum og rør den i ymeren.

Sæt husblas i blød i 10 minutter i koldt vand i en skål, der tåler opvamning.

Hæld vandet fra husblasen (husblasen vridres let) og sæt skålen i en kasserolle med lidt vand. Vandet skal bare nå op til bunden af skålen, hvor husblassen ligger.

Varm gryden let op, til husblassen smelter.

Tag skålen med det smeltede husblas op og rør hurtigt en smule af ymerblandingen sammen med den smeltede masse.

Hæld det hele ned til resten af ymeren og rør det hurtigt og godt sammen.

Fordel fromagen i skålene.

Luk med film og stil på køl et par timer.

Anrettes med kirsebærsovs eller anden frugtpynt.

 

 Ymerformage ingredienser Ymerfromage flødeskum laksemousse husblas smeltes
 
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte