Marengsbund med mandler - jordbær og rabarber

Marengsbund med mandler - jordbær og rabarber

Marengsbund med rabarber og jorbær tager sig godt, ud, når man får gæster, og den er faktisk ikke så svær at lave.  Desuden smager den herregodt, ikke mindst på grund af mandlerne i kagebunden og rabarberne - jeg elsker rabarber! 

 

 

Ingredienser:

 

Rabarberkompot:

300 gr. rabarber

160 gr. rørsukker

1 vaniljestang

1,5 spsk. Kartoffelmel

Marengsbund med mandler:

3 bægre pasteuriserede æggehvider

200 gr. sukker

200 gr. mandler med skal

Pynt:

Flødeskum af ¼ piskefløde

Jordbær

 

Fremgangsmåde:

 

Rabarberkompotten (kan med fordel laves dagen før):

Skær rabarberne i 2 cm store stykker.

Fordel dem i et smurt ovnfast fad.

Drys med rørsukker, kartoffelmel og vaniljekorn, læg vaniljebælgen ved (den giver meget smag), og bag dem i ovnen 20-25 minutter ved 175 grader, indtil rabarberne er møre.

Rør i rabarberne efter ca. 10 minutter.

Fjern vaniljebælgen og rør rabarberne sammen til en ensartet masse. Afkøl helt.

Marengsbunden:

Pisk hviderne stive, tilsæt sukker og pisk igen, indtil hviderne er helt stive.

Hak mandlerne groft.

Vend dem forsigtigt i de piskede æggehvider.

Klip et stykke bagepapir ca 1. centimeter større en bunden af din springform.

Placer det klippede papir i bunden og mærk af, så man kan se kanten.

Tag papiret op igen og klip derefter ca. 4 hak rundt i ”overskudskanten” og læg det atter i bunden af formen.

Klip derefter 1 strimmel bagepapir i samme højde som kanten af springformen og sæt den på plads mellem springformens kant og den opbøjede kant fra bunden.

Hæld nu æggehviderne ned i formen og glat overfladen helt plan.

Bages ved 175 grader 20-25 minutter.

Når kagen er færdig, løsnes springformens kant og kanten af papiret fjernes forsigtigt.

Løsn kanten fra bunden forsigtigt fra kagen med en lille kniv.

Kagen kan nu vendes ud på et fad ved at lægge fadet over og vende det hele.

Bund-papiret trækkes forsigtigt af. Kagen ligger nu med bunden i vejret.

Lad marengsbunden køle helt af og fordel derefter rabarberkompotten.

Herover kommes den godt piskede fødeskum (skal piskes godt for ikke at løbe), og til sidst pyntes med halverede jordbær.

 

Af

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte