Opskrift hjemmelavede hindbærsnitter
Opskriften på hindbærsnitter har jeg fra en mandlig bagelysten kollega, jeg engang havde. De smager fantastisk. Polentaen i hindbærsnitten gør den mere sprød.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
4-5 stk.
1 knsp bagepulver
50 g. polenta (brug evt. majsmel)
125 g. koldt smør
125 g. rørsukker
2 æggeblommer
Ca. 150 g. hindbærsyltetøj
Flormelis
Krymmel
175 grader i 15 minutter (varmluftsovn)
Polenta i hindbærsnitten gør den mere sprød.
Fremgangsmåde:
Bland mel, bagepulver, rørsukker og polenta i en skål.
Kom 125 gr smør ned i skålen og findel det med en kniv til det er blandet med melet.
Ryst skålen en gang imellem, så kommer i de store stykker op til toppen.
Til sidst stikkes hændernes i skålen, og ingredienserne samles hurtigt.
Tilsæt æggeblommer og saml dejen hurtigt. Stil dejen til køling.
Klip 2 plastikposer op og læg dejen imellem.
Rul dejen ud til en plade, der måler 24X25 cm.
Al dejen skal bruges, og det, man skærer fra, lægges ovenpå og rulles med igen.
Det lyder svært, men det er det ikke. Dejen er superlet at arbejde med.
Skær ned i midten, så man får 2 stykker af 12X25 cm.
Vend de 2 stykker ud på bagepapir eller en cilikone bagemåtte. Der skal være mellemrum mellem pladerne - de hæver lidt.
Man vender ved at vende plastikposen direkte ned på det nye underlag og trække posen af. Et stykke ad gangen, så kan man lave mellemrummet.
Bag 15 minutter ved 175 grader i varmluftsovn. Kig til dejen ved 10 minutter og dæk evt enderne med lidt folie, hvis de bliver for hurtigt færdige.
Når pladerne kommer ud af ovnen, løsnes de med en skarp kniv og den ene føres over på et skærebræt.
Smør hindbærmarmeladen på det første stykke. Den anden plade skubbes ovenpå den første og trykkes let sammen.
Smør glasur på og drys med krymmel.
Skær nu hindbærsnitterne ud i passende størrelse med en skarp kniv.