Sunde knækbrød med sesamfrø, hørfrø og solsikkekerner
Jeg bager sommetider knækbrødene i flere størrelser. De små har vi anvendt til en vinsmagning med pesto og ost. Jeg bruger de større som mellemmåltid.
Du kan vælge at bage knækbrødene enten med speltmel eller grahamsmel. Grahamsmel giver mørkere knækbrød.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
Portion: 4 plader
Ingredienser knækbrød:
3 dl havregryn
3 dl sesam
2 dl hørfrø
2 dl solsikkekerner
7 dl speltmel el. grahamsmel*
2 tsk bagepulver
2 tsk salt
5 dl koldt vand
2 dl olie
Fremgangsmåde knækbrød
Bland havregryn, sesam, hørfrø og solsikkekerner
Bland mel, bagepulver og salt og tilsæt det til frøene.
Tilsæt vand og olie.
Hæld vandet i lidt af gangen, til konsistensen passer. Dejen skal være lidt klæg, men ikke så meget, at den ikke kan rulles. Lav en prøve.
Rører man dejen i en køkkenmaskine, skal der evt. lidt mindre vand i.
Dejen deles i 4, og portionerne rulles ud som plader mellem 2 stykker bagepapir.
Skær dejen ud i passende stykker før bagning med en skarp kniv – se billede.
Bag knækbrødene ved 200 grader ca. 20 minutter til de er hårde/sprøde at banke på midt på pladen.
Hvis de yderste bliver hurtigere brune, så tag dem bare ud før og lad reste bage lidt længere.