Kyllingeruller med hvidløg, persille og pancetta
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
4 personer
Ingredienser kyllingeruller med pancetta:
4 kyllingebrystfileter
1 bdt bredbladet persille
3 fed hvidløg
2,5 dl olivenolie
100 gr mandler
12 skiver pancetta (andet italiensk røget kød kan anvendes – jeg har prøvet san danielle skinke (10 skiver)
Frisk pasta
Fremgangsmåde:
Skyl persillen og pil hvidløgene.
Tag et par duske persille fra til pynt (opbevar dem i lidt vand, så de ikke bliver slatne), og hak resten af persillen og hvidløgene.
Kom krydderierne i olivenolien.
Halver kylliingefileterne på den lange flade led og åbn dem. Pensl begge halvdele godt indeni med halvdelen af olieblandingen.
Læg pancettaskiver (1 stor skive eller 2 små) imellem de halve fileter, rul dem sammen fra dem tynde ende og snør dem med bomuldssnor. Rullerne har godt af trække et par timer i køleskab inden stegning.
Drys med groft salt og brun rullerne på panden. Dette kan gøres i god tid inden spisetid.
Læg dem i et ildfast fad og steg dem færdig i ovnen 200 grader ca. 20 minutter.
De sidste 4 pancetta skiver lægges på et stykke bagepapir og steges sprøde i ovnen – ca. 5 minutter ved 200 grader. Dette kan også gøres i god tid.
Mandlerne hakkes groft og ristes let på en tør pande et par minutter ved middel varme.
Pastaen koges efter anvisningen. Hæld vandet fra og vend pastaen i resten af persilleolien sammen med de ristede mandler.
Fjern bomuldssnoren fra de færdigstegte kyllingeruller og skær dem diagonalt.
Portionsanret kyllingestykkerne ovenpå persillepastaen og pynt af med et stykke ristet pancetta og en persilledusk.