Actifry - Fyld til hjemmelavede forårsruller

 Actifry - Fyld til hjemmelavede forårsruller

Hjemmelavede forårsruller er en tidskrævende ret, men min familie er vilde med dem, så det er værd at stå 2 timer i køkkenet for, Heldigvis er resten af familien villige til at hjælpe for at få dem.

Jeg har eksperimenteret med, hvordan jeg skal stege dem, og efter forskellige forsøg, er jeg kommet frem til, at det er lettest at lave dem i ovnen. Fyldet passer heldigvis sig selv i actifryen.

 



Følg mine opskrifter på Facebook

De nyeste opskrifter

Græsk kødsovs med panerede auberginer

Lækre og nemme marcipankiks

Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron

Små farsbrød med bacon

Muffin toast - meget let

Opskrifter pr. kategori



 

4 personer ca. 18 stk.
 
Ingredienser
 
1 ac-ske olie
1 løg
2 gulerødder
10 champignon
200 gr.  hvidkål
2 fed hvidløg
1 porre
1 æble
1,5 tsk salt
2 spsk friskrevet ingefær
2 ac-ske soya
500 gr. oksefars
 Rispapir
Olie
Bagepapir

 

Hjemmelavede forårsruller med fyld fra actifryFoldning af forårsrulle

 

Fremgangsmåde

Snit alle grøntsager fint.

Hæld 1 AC-ske olie i Actifryen, herefter lægges alle grøntsagerne i, og kødet fordeles øverst.

Kør i 10 minutter.  Stop actifryen, findel kødet, og kør yderligere 10 minutter.

Hvis man ikke har en Actifry, kan fyldet naturligvis brunes på en pande.

Nu fyldes en tallerken med koldt vand, og olie hældes op i en lille tallerken - se billedet.

Læg et stykke rispapir i vandet, indtil det er blødt. Vandet skal dække rispapiret.

Bred det opblødte rispapir over på et skærebræt, og læg samtidig et nyt stykke i vand.

Læg fyld på midten af rispapiret - ca 1 grydeske med god top. Fold den ene ende op over fyldet og fold de 2 sider over - rimeligt stramt - se billedet.

Endelig rulles forårsrullen ud mod slutningen af den sidste side, så denne udgør lukningen. Der skal rulles, så rispapiret er pakket tæt om fyldet.

Vend forårsrullen i olien og anbring den på bagepapiret.

Nu er det næste stykke rispapir klar.

Bages i ovnen ca 20 minutter ved 220 grader.

 

 
 
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte