Actifry lækre nemme boller
Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle kunne bage i min nye Actifry, men fandt tilfældigt en fransk opskrift og fik lyst til at forsøge.
Det er bare en kæmpesucces. Ingen dyr opvarmning af ovnen. Opskriften er kun til 8 boller, da der ikke kan være flere i panden
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
Actifry lækre nemme boller
Husk at tage gær ud i god tid, så den får stuetemperatur.
Hæld mælken i en skål og lun den til håndvarme i microovnen. En gryde kan selvsagt også anvendes, men man sparer opvask med microovnen.
Opløs gæren i mælken.
Lun danskvand til håndvarme i microovnen. Jeg stiller bare decilitermålet derind.
Hæld danskvand sammen med mælk og gær.
Tilsæt sukker og salt og rør.
Tilsæt mel og ælt det godt sammen til en fin blank kugle.
Lad dejen hæve 30 minutter under låg.
Vej dejen og beregn en bolles vægt.
Ælt dejen kort for at slå luften ud, og form 8 boller, som anbringes i Actifry-panden. Husk at tage drejekrogen op. Der skal ikke smøres med olie.
Lad dem hæve 20 minutter under actifry-låget.
Pensl med mælk
Bag i 12 minutter.
I lighed en almindelig ovn varmer Actifry heller ikke 100% jævnt. Jeg opdagede, at jeg bare kunne skubbe bolle-møllehjulet rundt i panden, så de kunne få jævn varme - bollerne hænger ikke i, når de først har fået noget varme og er begyndt at tage farve. Desværre opdagede jeg det lidt for sent her første gang, men næste gang bliver de helt perfekte.
Hæld møllehjulet ud på en bagerist og lad dem køle af.