SHU-BI-DUA - Familien kom til kaffe - lyrics
Han passed' på det var ikke med vilje
at hun blev gravid og han fik familie
det var sommer det var sol og det var bare for sjov
og det var ude i den grønne skov.
Men sket er jo sket og livet går videre
og hvem kaster sten når fuglene kvidrer
så de byggede en rede i den store by
og boede på en lyserød sky
Men familien kom til kaffe
og den nægtede at daffe
så længe der var flæskesvær og sprit
og de tabte alt i Lotto
og blev trøstet af Hans Otto
og det lille hjem blev mer' og mere slidt.
Hverdagen kommer lutter problemer
ungen er syg den har eksem og
hun må blive hjemme og smøre hans lille krop
og derfor bli'r hun så sagt op.
Bilen må sælges cyklen punkterer
økonomien kapitulerer
og mens møblerne bli'r fjernet
for at bli' solgt på en auktion
så hører de i radioen:
Vi er på randen af et nervesammenbrud
og vi spiser overhovedet ingenting.
For familien kom til kaffe
og den nægtede at daffe
så længe der var flæskesvær og sprit
og de tabte alt i Lotto
og blev trøstet af Hans Otto
og sådan gik det lille hjem fallit.
Men så en dag gik de op i mi'steriet og sagde:
"Mine damer og herrer, hva' ska' vi gøre?
Vi mener, I har jo jeres på det tørre."
Men de grinede bare og sagde:
"Det går ufatteligt godt."
Så det endte med at de tog drengen på nakken og gik lige
ud ad landevejen; og hist hvor vejen slår en bugt,
ligger der en tvangsauktion, og den flyttede de ind i
- uden at spørge nogen.
Og hver aften sad de uden i haven og lyttede til de
vilde violiner. Men en dag bankede det på døren.
Så kom naboens til kaffe
og de nægtede at daffe
så længe der var flæskesvær og sprut
og de tabte alt i Lotto
og blev trøstet af Hans Otto
og sådan bli'r det ved til det er slut.
Af Lene Rasmussen