Hun ligger vågen i sin seng
Hun har lært at sove uden lyset tændt
Er stadig bange for mørket
hun står op på sine kolde tæer
skal ned og se om mor hun stadgvæk er der
hun træder ud i i ingenting
på de 33 trappetrin
Hendes øjne er røde og huset er øde og møkrt
Hun tør ikke tænde lyset
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Jeg er så bange og jeg ved ik’ hvorfor
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Hvis du forsvandt er dag, er der kun mig tilbage
Går ned i kælderens kontor
Bliver lettet, men trist når hun ser sin mor
Bliver trøstet, mens hun græder lidt
Er stadig bange for mørket
Holder tilbage, hun kan ikke gi slip
Hendes krop er stiv af skræk
Mor kan ikke få det væk
Hendes hænder er kolde
Prøver at holde sig fast
Hun tør ikke give slip
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Jeg er så bange og jeg ved ik’ hvorfor
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Hvis du forsvandt er dag, er der kun mig tilbage
Hun bliver sig selv i mors arme
En skrøbelig sikkerhed
For ingenting varer ved
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Jeg er så bange og jeg ved ik’ hvorfor
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Hvis du forsvandt er dag, er der kun mig tilbage
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Jeg er så bange og jeg ved ik’ hvorfor
Mor lov mig at du stadig er her i morgen
Hvis du forsvandt er dag, er der kun mig tilbage