Jeg mødte hende tit nede ved Føtex
På bænke bag ved bussens stoppested
Barnevognen der var fyldt med poser
Flag og flasker og hunden havde hun med
.
Den lystrede hendes allermindste vinken
To magre gadekryds i knækket hvid
Hun går i sin grønne armyjakke
Med badges fra en svunden tid
.
Jessica - hunden den vil snakke
Jessica - gør plads for bussen går
Har en badge på sin grønne armyjakke
Hvor der står Make love not War
.
En anden siger Power to the People
Jessica hun syntes John var go'
Nej tak til atomkraft var en vinder
Tidens svar på nej til CO2
.
Og jeg slår blikket ned når jeg passerer
Lar' en femmer falde ned i hendes kop
Gamle ven det er jo kun til kaffe
Men jeg skal ikke ha' noget af at stoppe
.
Jessica...
Lidt tjavset hår mod en armyjakke
.
Krigen den har måske ikke vundet
Men kærligheden tabte med et kluk
Ensomheden er og bliver ubærlig
Begærligt patter hun sin grønne Look
.
Hun var klassens smukkeste blondine
Hvad blev der af den forfængelighed
Nu ligner hun en udrangeret maskine
Eller blot en tanke uden mål og med
.
Jessica...
Den kom fra Vietnam den dér armyjakke
.
Det var i dag jeg læste i avisen
Notitsen under navne side 9
Er der pårørende til Jessica Andresen
Begraves hun på lørdag klokken 10
.
Jessica...
Ligger du mon i din armyjakke