jeg ku’ gør’ som jeg plejer jeg ku’ bli’ bag mit skjold
og la’ dem uden sko forsøge at spille bold
og vende ryggen til havnen når nogen falder i
jeg hører ingen pladask - jeg kan ingenting se
men jeg har trådt de hér gader inden vejen blev lagt
kysset bagerens jomfru inden kagen var bagt
jeg har sovet i timen som så mange med mig
men aldrig set et benspænd
så lusket og fejt
skatten er høstet kontingentet er sendt
banen er kridtet og selvom kampen den er vendt
er det forstemmende at se hvordan det førende hold
tromler frem over banen med bulldozerbold
der tackles igennem mod de svageste led
der spilles konsekvent på dem der ligger ned
den taktik var til grin på min barndomsvej
den form for fodbold ka’ jeg huske vi kaldte for
lusket og fej
der råbes på forbinding fra reservernes bænk
fra oldboys og lilleputter sparet i sænk
men I har planer med behandling og med gazebind
jeres anfører vrisser - hvad bilder I jer ind
jo for han ved godt der venter ham en spillerunde mer’
hvor han rundhåndet gir’ et stykke plaster til hver
set fra sidelinien undrer det mig
hvor langt man kan nå med en spillestil
så lusket og fej…
nogen er til roser nogen violer blå
jeg vander min forglemmigej
for jeg håber I blir husket
næste gang der vælges hold
for jeres oplagte klamren til bolden
så lusket og fej
vi noterer os din styrke pokalen er din
men medgang forpligter så før du går i selvsving
så sig hvad du har tænkt dig hvad har du for en plan
når nogen har smidt en lort i patientens seng
hvad gemmer du dér bag ryggen lad os få det at se
er det små notitser med en skjult strategi
månen bag gardinet skinner fattet men bleg
den skinner på et sammenrend
så lusket og fejt
jeg ku gøre som jeg plejer jeg ku blive bag mit skjold
jeg er så heldig jeg ka’ nøjes med lidt bordfodbold
massakren på banen skal virkelig være slem
før en halvgammel kyniker som mig træder frem
men jeg har trådt de her gader inden vejen blev lagt
kysset bagerens jomfru inden kagen var bagt
sku’ man gemme sig i busken - nej gu’ skal man ej
man må græmmes ved et game
så lusket og fejt
nogen er til roser nogen violer blå
men jeg gemmer min forglemmigej
for jeg håber I blir husket
når der snart skal vælges hold
for jeres hån mod de svageste ben – og en spillestil
så lusket og fej