Udgivet: 06-01-2012
Handlingen i Historien om mit hjerte af Aase Schmidt
En ældre kvinde får konstateret en hjertesygdom, og det sætter tankerne igang om døden, barndommen og alderdommen.
Hvornår er man gammel? Eller rettere: Hvornår erkender man, at man er blevet gammel? Hvem tager livet af den unge pige indeni, og hvorfor sker det?
Det er den slags spørgsmål, som kvinden i ”Historien om mit hjerte” bliver ved med at kredse om, efter at hun er blevet indlagt med en alarmerende høj puls.
Hjertet slår for hurtigt, og pludselig er hun fanget i et behandlingssystem, som tager hendes alder dybt alvorligt. Det er selvfølgelig en meget realistisk og fornuftig tilgang, men ikke desto mindre dybt krænkende at blive konfronteret med vurderingen af, om ens krop overhovedet er en behandling værd.
Først er hun nærmest lammet af panik. Siden omsættes panikken til eftertænksomhed og beroligende erindring. På et tidspunkt tænker hun: »Måske er det i dette øjeblik, mellem hostende gamle mænd, at jeg på et dybere plan skal lære, at jeg ikke længere er ung. Heller ikke yngre. Ikke engang ældre. Men gammel«.
Gennem et behandlingsforløb præget af uro og angst, ser hun tilværelsen i nærbillede. En stærk, vedkommende og eftertænksom historie om at finde sig til rette med sin alder og et nyt livsvilkår.
Anmeldelser af Historien om mit hjerte af Aase Schmidt
Poetiske tilbageblik og tanker om tiden, der går, i fin lille roman af Aase Schmidt.[...]Læseren er med helt inde under huden på den syge kvinde, både helt bogstaveligt: til hjerteundersøgelser og elektriske stød, og mentalt: derinde hvor man mærker angsten komme snigende, og hvor man tager sig i at tro, at man selv er det aldrende menneske, der skuer tilbage på et langt liv.
- Fire stjerner i Berlingske
Historien om mit hjerte er et opmuntrende bevis på, at alderdommen nok er stærkt overvurderet, men mulig at finde sig godt til rette i
-Tre stjerner i Jyllands-Posten