Udgivet: 2012
Beskrivelse af Den sidste dag med uskyld af Nina Sahl
Det er aften i den lille havneby Skansen på det sydlige Lolland. Ikke langt fra havnen ligger campingpladsen Skansen Camping, som ejes af lejrchef Tue Jacobsen. På en lun sommeraften flyder en sko i land. I skoen er en strømpe, og i strømpen er der fodknogler. Lokalpolitiet, som består af vicepolitikommisær Adam Ramsgaard og politiassistent Christian Martinussen, tilkaldes. En egentlig efterforskning indledes så småt, og Adam Ramsgaard finder hurtigt en allieret i Tues søster Astrid, der bor og arbejder på campingpladsen. Blandt gæsterne på Skansen Camping er fire unge studenter fra København. De bruger en uge sammen på at fejre deres huer og tage afsked med hinanden, inden de efter sommeren skal hver til sit. Før de ser sig om, har en dyster historie spundet tråde ind i deres liv, og sommeren bliver anderledes, end alle i Skansen havde forestillet sig.
Anmeldelse af Den sidste dag med uskyld af Nina Sahl
OK krimi. Den er ikke hæsblæsende, men holdes i et sindigt lollandsk tempo