Udgivet: 2008
Beskrivelse af Man jager et bæst og fanger et menneske
De mest uhyrlige handlinger møder vi helt naturligt med fordømmelse. Men de efterforskere, der skal opklare drab, kan godt pakke deres afsky væk. Kun ved at vise respekt og forståelse for den mistænkte vil det lykkes at blotlægge motivet og hive tilståelsen hjem.
I sine erindringer fra sin tid ved Rigspolitiets Rejsehold inviterer Bent Isager-Nielsen læserne indenfor i afhøringslokalet med flere drabsmænd. Det er interessant og medrivende, og politiinspektørens detaljerede beskrivelse af det psykologiske spil er denne bogs trumf i forhold til en række andre udgivelser, hvor politifolk fortæller om deres sager og job.
Ansigt til ansigt med den mistænkte hjælper hverken råben eller trusler. Den gode afhører er tålmodig og venlig. Og så skal han erkende, at »drabsmanden har en personlig god grund til at begå drab, når han gør det«. Der er altså fuld skrue på indfølingsevnen.
Forståelsen for drabsmandens situation er ikke et trick fra Isager-Nielsens side. Der er ikke så forfærdeligt langt fra dig og mig til ham, der sidder i stolen. Og en væsentlig pointe er, at de voldtægtsforbrydere og drabsmænd, som efterforskeren har været med til at afsløre, alle har haft en opvækst med svigt af en eller anden slags. Er man offer som barn, bliver man gerningsmand som voksen, lyder det flere steder og til sidst så indtrængende, at man ikke kan undgå at blive berørt.
I sine erindringer fra sin tid ved Rigspolitiets Rejsehold inviterer Bent Isager-Nielsen læserne indenfor i afhøringslokalet med flere drabsmænd. Det er interessant og medrivende, og politiinspektørens detaljerede beskrivelse af det psykologiske spil er denne bogs trumf i forhold til en række andre udgivelser, hvor politifolk fortæller om deres sager og job.
Ansigt til ansigt med den mistænkte hjælper hverken råben eller trusler. Den gode afhører er tålmodig og venlig. Og så skal han erkende, at »drabsmanden har en personlig god grund til at begå drab, når han gør det«. Der er altså fuld skrue på indfølingsevnen.
Forståelsen for drabsmandens situation er ikke et trick fra Isager-Nielsens side. Der er ikke så forfærdeligt langt fra dig og mig til ham, der sidder i stolen. Og en væsentlig pointe er, at de voldtægtsforbrydere og drabsmænd, som efterforskeren har været med til at afsløre, alle har haft en opvækst med svigt af en eller anden slags. Er man offer som barn, bliver man gerningsmand som voksen, lyder det flere steder og til sidst så indtrængende, at man ikke kan undgå at blive berørt.
Af Lene Rasmussen