Rejer i kokosmælk - candidakur

 rejer i kokosmaelk faerdig

Med  candidasvamp i kroppen, følger jeg en kur i 30 dage. Du kan læse mere om kuren her.
Min søn og hans kæreste inviterede sig selv på aftensmad i aften, så jeg måtte finde på noget, der ikke tog lang tid (Jeg skal jo have tid til at lege med mit barnebarn) og samtidig noget, som opfylder kurens krav. Der blev denne ret med grøntsager og rejer i kokosmælk. Når først grøntsagerne er klargjort, tager det ikke længere tid at lave retten, end den tid  det tager at koge pasta - selvfølgelig fuldkornspasta, som er tilladt, når kan bekæmper candida.

Du kan selvsagt tilsætte lige de grøntsager, du foretrækker - kun kartofler, majs, ærter, rødbeder og tomater er ikke tilladt under kuren.



Følg mine opskrifter på Facebook

De nyeste opskrifter

Græsk kødsovs med panerede auberginer

Lækre og nemme marcipankiks

Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron

Små farsbrød med bacon

Muffin toast - meget let

Opskrifter pr. kategori

 

4 personer

 

Ingredienser
 

2 store gulerødder i skiver

1 bundt forårsløg - snittet

250 gr. blomkål i buketter

1 dåse vandkastanjer

1 dåse bambusskud

3 dåser kokosmælk

Rød karrypasta

En håndfuld friske basilikumblade - groft hakkede

Salt, peber

Casewnødder til at drysse på

Kan serveres med fuldkornspasta

Fremgangsmåde

Klargør alle ingredienser.

Svits gulerødder og forårsløg.

Tilsæt kokosmælk og basilikumblade, smag til med rød karrypasta (jeg brugte ca 3/4 af et glas), salt og peber og lad simre ca. 3 minutter.

Tilsæt blomkålsbuketter, babusskud og vandkastanjer og kog et par minutter til blomkålen er mør.

Tilsæt rejerne. Nu må retten ikke koge, da rejerne så bliver seje.

Du kan også vælge at komme casewnødderne i retten. Vi er begyndt at servere dem ved siden af, da de bliver bløde i sovsen, hvis vi gemmer en rest til næste dag.

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte