Torsk i karrysovs
Jeg er i øjeblikket ramt af candidasvamp i kroppen, og har mange pinsler i den forbindelse. Det kan du alt sammen læse mere om her.
For at få bugt med svampen er jeg gået på diæt. Det kan du også læse mere om i artiklen. Denne ret følgerne foreskrifterne for candidakuren, og der er ovenikøbet tilsat godt med hvidløg, som er med til at bekæmpe angrebet.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
3 personer
Ingredienser
1 løg i små både
3 fed hakkede hvidløg
1 stor gulerod i stave
1/2 squash i tern
1,5 spsk revet ingefær
1/2 spsk karry
2 dåser kokosmælk - gerne light
1/2 spsk fiskeolie
Revet skal fra en økologisk citron
Saften fra ca 1/4 citron
Salt, Peber
350 gr. torsk i tern
125 gr. broccoli i buketter
Serveres med for eksempel
Quinoa
Fremgangsmåde
Klargør alle ingredienser.
Svits karry, løg, ingefær, hvidløg, gulerod og squash.
Tilsæt kokosmælk, fiskeolie, citronskal og citronsaft og lad simre 5 minutter.
Tilsæt fiskestykkerne og lad dem simre i ca. 5-10 minutter, til fisken er mør (afhænger af størrelsen på dine fiskebidder).
Tilsæt broccolibuketterne og lad med koge med de sidste få minutter, til de er møre, men stadig sprøde. Smag til med salt og peber imens broccolien koger.