Lækre porrer i baconsvøb
Et af medlemmerne i Mor Truntes madklub på facebook havde lavet porrer i baconsvøb, og da jeg så billedet, løb mine tænder i vand. Dem måtte jeg bare lave, og selv min kæreste, som ikke er så pjattet med kogte grøntsager synes, de var gode.
Følg mine opskrifter på Facebook
De nyeste opskrifter
Græsk kødsovs med panerede auberginer
Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron
Porrer efter behov
bacon - 1 pakke rakte til mine 4 porrerstykker (2 porrer)
1 æg
Rasp
Fremgangsmåde
Rengør porrerne grundigt, og skær dem i passende stykker.
Kogetid for porrer er 10-15 minutter. Jeg kogte mine i 10 minutter. Det var helt perfekt.
Lad porrerne dryppe godt af i en sigte og pres det sidste vand ud med køkkenrulle.
Omvikl med bacon.
Vend rullerne i først æg og dernæst rasp. Dette punkt kan du selvfølgelig undlade, hvis du bare vil stege dem med bacon. Jeg kan godt li' det panerede lag.
Stik evt en kødnål gennem rullerne, så porrerne holdes på plads.
Steg på panden, til overfladen er sprød. Hvis du har vendt i æg og rasp, skal de vendes forsigtig, så paneringen ikke falder af.