Nutella stjernekage

Nutella stjernekage

Videoen til denne kage har jeg haft liggende i et stykke tid og har været meget facineret af den. I dag skulle opskriften så prøves af.

Det var en kage med flere udfordringer. Først og fremmest fik jeg ikke rullet dejen så tyndt ud, som opskriften beskriver. Dernæst var min rundel (underdelen fra min springform 22 cm) for lille. Det fremgår først tydeligt, når man er et stykke fremme i opskriften, og det er for sent at sadle om. Den mindre diameter gør, at man ikke kan dreje enderne så meget rundt, som vist på videoen.

At undgå at få alt smurt ind i nutella var også lidt en udfordring.

På trods af det, kom der faktisk en fin kage ud af det, og jeg skal helt sikkert prøve igen. Al begyndelse er svær.

 



Følg mine opskrifter på Facebook

De nyeste opskrifter

Græsk kødsovs med panerede auberginer

Lækre og nemme marcipankiks

Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron

Små farsbrød med bacon

Muffin toast - meget let

Opskrifter pr. kategori

 
1 kage
 
Ingredienser

1,8 dl mælk
8 gr. tørgær
ca. 400 gr. mel
70 gr. sukker
en knivspids salt
2 æg - deles i blomme og hvide
30 gr. blødgjort smør
ca. 200 gr. nutella
 
  
Fremgangsmåde

Varm mælken op til 30 grader (brug et stegetermometer)

Tilsæt gæren, en tsk sukker og en tsk mel til mælken.

Rør rundt og lad blandingen stå 15 minutter, til gæren er opløst.

Imens sigtes melet gennem en si, sukker, salt, æggeblommerne og smøret tilsættes, gærblandingen kommes i, og det hele æltes godt sammen. Hold evt. lidt af melet tilbage. Jeg synes, at min dej var rigeligt tør.

Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 40 minutter.

Efter hævningen slåes dejen let sammen og deles i 4.

Følg nu videoinstruktionen for opbygningen af kagen.

Hvis du bager med lille diameter (bunden af din springform, skal du kun dreje enderne én gang. Så kommer din kage til at se ud som min. Synes da også, den er blevet ret flot.

Bages ved 15-20 minutter ved 180 grader. Selvom min kage var tykkere og mindre i diameter, passede bagetiden alligevel, og næste gang bliver det uden varmluft for at udtørre kagen mindst muligt. Næste gang vil jeg også kun bage i 15 minutter, men jeg var bange for, at midten ikke var bagt, da min kage jo var noget tykkere.

Held og lykke med bagningen. Det er helt sikkert et sjovt stykke arbejde at lave.

 

 

Af

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte