Spinatpandekager med laks

 spinatpandekage faerdig

Jeg så disse skønne grønne pandekager på nettet og dem MÅTTE jeg bare prøve. Min søn og svigerdatter kom til frokost, så jeg gik i gang. Melet i pandekagerne er erstattet af loppefrøskaller, så de kan spise af mennesker med for eksempel Morbus Chron eller cøliaki. Men det viste at være en KÆMPE udfordring at lave dem.
De skulle egentlig laves i et vaffeljern, og jeg fandt senere ud af hvorfor, men det ville slet ikke fungere for mig med mit manuelle vaffeljern, som er 30 år gammelt. Der var grønt dej ud over hele komfuret, og de hang i - der var ingen ende på de trælse ting.
Derfor besluttede jeg mig for at stege de sidste på min pande. Det gik også rigtig godt, indtil pandekagen skulle vendes. Totalt umuligt - noget med først at vende over på én tallerken, så over på en anden, og tilbage på panden.
Jeg var voldsomt frustreret. Men ENDELIG fandt jeg en løsning, og jeg skal helt sikkert lave dem igen, for de smager, som fuglene synger. Se opskriften for den rigtige løsning på pandekagestegningen.
 
Skal da også lige fortælle, at vi ikke kunne opdrive spinatblade i nogen af vores 3 lokalbutikker, så jeg købte 2 pakker blandet salat (skulle også bruge andet salat) og håndsorterede det på bordet - ja, det var en kompliceret opgave, jeg var kommet ud på.

 


Følg mine opskrifter på Facebook

De nyeste opskrifter

Græsk kødsovs med panerede auberginer

Lækre og nemme marcipankiks

Ovnbagt torsk med brødkrumme og citron

Små farsbrød med bacon

Muffin toast - meget let

Opskrifter pr. kategori

 

5-6 stk.

 
Ingredienser
 

4 æg

200 gr. hytteost

2 spsk. loppefrøskaller

1 tsk salt.

2 tsk bagepulver

2 håndfulde spinatblade+fyld til pandekagerne

6 skiver laks

1-2 avokado

pesto

Fremgangsmåde

Blend æg, hytteost, loppefrøskaller, salt, bagepulver og spinatblade i blenderen. Dette skal gøres ligefør, du skal stege dem. Loppefrøskallerne bliver til en tyk klæbrig masse, så det gælder om ikke at være for langsom.

Jeg vil anbefale at hælde dejen over i et litermål eller lignende straks efter blendningen. Dejen står og tykner, og det er umuligt at få det hele med nede fra skærerne i blenderen til sidst. Det kan man bedre gøre fra et litermål.

Varm en sliplet-pande op med lidt fedtstof (ikke meget). Panden skal ikke være brændende varm, når du begynder at stege. Jeg stegte på 5 (går op til 9).

Når du har kommet dej på panden, lægger du et låg over. Så stivner de lidt på oversiden, og kan nemmere vendes.

Når pandekagen er ved at stivne på oversiden, løsner du den forsigtigt i kanten (jeg brugte en gaffel) og sniger dig ind under den med en paletkniv og vender den. Det kræver lidt snilde, men kan sagtens lade sig gøre.

Lad ikke pandekagen bage særligt længe på side 2. Kun lige til den har taget lidt farve, så du kan rulle den på tallerknen, men den grønne side udad.

Smør pandekagerne med en anelse pesto på den ene halvdel, kom salat på, læg laksen over og til sidst nogen skiver avokado. Fold til sidst den anden halvdel af pandekagen over.

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte