Udgivet: 2000
Beskrivelse - Ole Clifford - De elskende i Toscana
: I en menneskealder har Ellen Winther boet i det solmættede Italien, hvor der er plads til store følelser og tid til eftertanke. I anledning af sin femogfirsårs fødselsdag har hun samlet sin store familie og alle sine venner til fest. Med glasset hilser hun på gæsterne, da blikket stivner. Hun forbliver stående med en antydning af et smil på de rødmalede læber, og det varer lidt, inden det går op for selskabet, at Ellen Winther netop har taget afsked med den bevidste del af sit liv.
Som i en tåge passerer hendes liv revy og snor sig som en rød tråd gennem denne magisk-realistiske kærlighedsfortælling, der udspilles på flere niveauer.
For Ellen Winthers barnebarn, Rita Delgado, som påtager sig at pleje den syge sammen med den italienske læge, Etienne Bianco, får den gamle dames sidste dage afgørende betydning.
DE ELSKENDE I TOSCANA er en roman om livet før og efter døden, men først og fremmest en skildring af kærlighed og familiesammenhold, venskab og personlig udvikling.
"Kærlighedsroman med new age-filosofiske overvejelser, skrevet af debuterende ex-udlandsdansker (...) Bagsiden lover moden passion og magisk realisme, og man kan således associere til Åmund og Allende (...) Der er gribende scener, flotte scenarier og interessante skæbner"
Anbefaling - Ole Clifford - De elskende i Toscana
Bogen er læst på MOFIBO, som du kan læse mere om her. LOVE IT!!!