Britt Tippins - Der er ingen steder at græde her - 2012

Udgivet: 28-08-2012



 

Beskrivelse Britt Tippins - Der er ingen steder at græde her

Maria og Peter har nu i tre år forgæves forsøgt at forøge deres lille familie med en lillebror eller søster til Matthias på otte. Maria har for så vidt rigeligt i tresomheden på landet, suppleret med Peters far, der ikke længere er helt åndsfrisk, men stadig kan imponere barnebarnet med historier fra sin tid på Amazonas-floden.  

Maria er langsomt ved at blive kvalt i hormonbehandlinger og besøg på fertilitetsklinikken, mens Peter virker meget fokuseret på projektet. Måske er det derfor, hun på en forretningsrejse til det fjerne Esbjerg har en affære, der sætter noget uundgåeligt i gang, som vender op og ned på den lille familie. 

Britt Tippins, født 1971, debuterer med romanen DER ER INGEN STEDER AT GRÆDE HER. Hun er uddannet både i Danmark og USA, hvor hun boede i ti år, og har bl.a. arbejdet adskillige år i forlagsbranchen på begge sider af Atlanten.

Anmeldelse -  Britt Tippins - Der er ingen steder at græde her

Denne bog lagde jeg kun fra mig for at sove.

Jeg blev fanget af stemningen i bogen, og havde ikke regnet slutningen ud. I flere andre anmeldelser, får bogen bestemt ikke roser, men jeg følte mig underholdt. Jeg kan godt li' at læse om mennesker og deres liv, bekymringer og glæder.

Andre anmeldere skriver om slutningens forudsigelighed og overfladisk behandling af stoffet.

Dem om det - jeg kan godt li' "Der er ingen steder at græde her" - dejlig bog.

Af

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte