Hanne-Vibeke Holst - Undskyldningen - 2011

 

Udgivet: 03-11-2011



 

Beskrivelse af Undskyldningen
 

Helena Tholstrup, operachef for Berliner Oper, skal modtage en ærefuld demokratipris af den tyske kansler. Den får hun, fordi hun trods trusler har insisteret på at gennemføre premieren på en kontroversiel opera. Helena glæder sig over, at hendes vanskelige datter Sophie vil komme til Berlin for at deltage i fejringen i selskab med sin nye kæreste Khalil. Helena er overrasket over sin datters valg af kæreste, men holder sin manglende begejstring for sig selv. I det hele taget er der meget, Helena har holdt for sig selv indtil dette dramatiske døgn. Men nu tvinges hun omsider til at konfrontere sig med de ophobede hemmeligheder og løgne, der har løbet som en rød tråd gennem slægten i flere generationer.   I de sene nattetimer på Berliner Opers chefkontor må en presset Helena sande, at fortidens fortielser kan få fatale konsekvenser i en nutid, der forlanger en undskyldning.     Undskyldningen er en fortællinger i tre akter om begær og bedrag, sandhed og soning.

Anbefalinger Undskyldningen af Hanne-Vibeke Holst

Hanne-Vibeke Holst har gjort det igen. Gjort hvad? Skrevet en Hanne-Vibeke Holst. 
Undskyldningen er en journalistisk researchet og effektiv slægts- og samtidsroman fyldt med drama, spænding og kloge iagttagelser af, hvad menneskenes børn dog gør ved hinanden. Den udkommer i tiåret for angrebet på World Trade Center, og for en forfatter som Holst har det sikkert føltes som lidt af en pligt at skrive sin 9/11-roman. 
Det har hun gjort, og mere til. For selv om ’Undskyldningen’ er så aktuel, at terroristen ikke bare hiver en iPhone op af lommen, men en iPhone 4, er der fire generationers perspektiv på historien, som tager sin begyndelse under Anden Verdenskrig.
-Politiken
 
Stærk og fascinerende skæbnefortælling om en families fortrængninger, hemmeligheder og løgne gennem fire generationer.
Det er altid med store forventninger, jeg går i gang med en ny bog af Hanne Vibeke Holst. Mine forventninger blev da også til fulde indfriet med ’Undskyldningen’, som greb mig fra første side med dens skarpe persontegninger og medrivende handling.
-Litteratursiden

Bogen er læst på MOFIBO, som du kan læse mere om her. LOVE IT!!!
 
´
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte