Udgivet: 2010
Handling i Dyster viden af Belinda Bauer
Den 12-årige Steven leder efter liget af sin onkel, der som barn blev myrdet af en pædofil morder.
Hver eneste dag i flere år bruger Steven al sin fritid på at grave efter liget på heden.
Hans familie er tydeligt påvirket af drabet, selv så mange år efter, og Stevens højeste ønske er, at familien skal leve et harmonisk og almindeligt liv. Steven, hans lillebror og hans mor bor sammen med hans bedstemor, som hver dag står og kigger ud af vinduet efter sin søn, som aldrig kom hjem, og hvis lig aldrig blev fundet.
I deperation kontakter Steven morderen, som sidder i fængsel med en lang dom. Stevens brev påvirker morderen voldsomt, og så ruller begivenhederne.
Anmeldelser Dyster viden af Belinda bauer:
En fantastisk fin bog, som smukt beskriver Stevens og hans familie fattige liv, og Stevens betræbelser på, at finde sin onkels lig. Spillet mellem morderen og Steven er spændende En egentlig krimi er det ikke, men bogen har på sin stille måde masser af spænding.
Af Lene Rasmussen
Pressen skriver om Dyster Viden:
"Dyster viden er en lille sort perle om drenges venskab og golde forventninger i den britiske udkant...yderst original. Du er underholdt godt og grundigt hele vejen. Ofte med gåsehud og strittende nakkehår." -Politiken
"Hele persongalleriet er knivskarpt tegnet og historien fabelagtigt og originalt skruet sammen. Fremragende debut." -Krimi-Cirklen
"Karakteristik[ken] af menneskelig ondskab og desperation føles ægte og tvinger 'bladrefingeren' på akkord..." -Weekendavisen
"Gribende og grum...en veldrejet psykologisk krimithriller." -Dansk BiblioteksCenter
"Historien er spundet i et fint net af følsomhed, eftertænksomhed, grusomhed...og forløsning. En krimi, der ikke er en krimi - en fortælling, der er mere end en fortælling." -bogrummet.dk
Belinda Bauer har modtaget den prestigefyldte britiske krimi-pris: The CWA Gold Dagger Award for Dyster viden.