Udgivet: 2020-10-28
Ellen Berry - Ribstyvene - 2020
Lucy drømmer om en Bed & Breakfast ude på landet og overtaler mand og børn til at skifte storbyen ud med det charmerende Rosemary Cottage. Hun elsker det lokale liv, hvor alle kender alle. Hun trives med smalltalk med gæsterne, og børnene blomstrer op på landet, hvor de har meget større frihed.
Men da Lucy uventet bliver alene, bliver det svært at bevare entusiasmen for alt det nye. Pludselig er det ikke så spændende at være selvstændig og alene med to børn langt fra familien. Hvordan kommer man på benene igen, når sorgen er ved at gøre det af med en?
En af landsbyens særlinge, Kenny, er ved at blive dement, og sønnen James kommer på banen for at hjælpe.
James og Lucy er barndomsvenner og gik sammen på rov i Rosemary Cottages frugtbuske som børn. Endnu en gang finder de sammen om at overkomme livets udfordringer, men de er jo bare venner. Eller?
Ribstyvene er en lige dele munter og sørgelig fortælling fra det landlige England. En historie om familie, venskab, kærlighed, sorg, og hvad der sker, når barndommens mystik går op i et med voksenlivets nøgternhed.
Anbefaling
Skøn bog - Godt oplæst - Lene
Bogen er læst på MOFIBO, som du kan læse mere om her. LOVE IT!!!