Udgivet: 2014-05-01
Beskrivelse - Kiera Cass - Udvælgelsen
America tilhører en af de lavere kaster i nationen Illéas klasseopdelte samfund, og hendes familie lever på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen hvor landets kronprins, for åbent kamera, vil vælge sin prinsesse blandt tilfældigt udtrukne piger.
Men America har planer for sit liv, og ingen af dem omhandler at skulle date en kedelig og forkælet prins. Familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af fireogtredive andre piger.
Intriger viser sig imidlertid at være et mindre problem, da også landets oprørsstyrker kan se PR-værdien i Udvælgelsen. Udvælgelsen er 1. bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.
Anbefaling - Kiera Cass - Udvælgelsen
Er længe gået uden om denne serie. Tænkte, at den alligevel var for plat, men sikke et dejligt prinsesseeventyr.
Rammerne er godt tænkt med et ødelagt Amerika, som er rekonstrueret i en ny version.
Må straks læse 2’eren. Serien er young adults, men vi grandvoksne kan bestemt godt hygge os med den
….og jubiiii, har lige fundet ud af, at der findes en film. DEN må jeg bare se.
-Lene