Roy Jacobsen - Vidunderbarn - 2010


 

Seneste anmeldelser

Trine Andersen - Den røde jord i Mzuzu - 2013

Christina Baker Kline - Pigen uden navn - 2016

Kristine Barnett - Verdens klogeste dreng - 2013

Jeanette Walls - Utæmmet liv - 2012

Karin Wahlberg - Endnu er der håb - 2014

Cecelia Ahern - Mit livs øjeblik - 2013

Graeme Simsion - Projekt Rosie - 2013

Amanda Lindhout - Huset i himlen - 2014

Flere boganbefalinger her

Følg mine anmeldelser på Facebook

Læs nyhederne på Lene's blog

 

Udgivet: 11-02-2010

 

Forlagets beskrivelse af Vidunderbarn af Roy Jacobsen

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.   VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger.

Anmeldelser af Vidunderbarn af Roy Jacobsen

Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden ?   Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.
-Lars Bonnevie, Weekendavisen
 
Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.
-Torben Brostrøm, Information
 
I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre. Romanen er en lille, sørgmunter perle.
-May Schack, Politiken
 
En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde - Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.
-Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad
 
En bog fyldt med menneskevarme.
-Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen
 
Denne bog kan varmt anfefales.

 

Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte