Rosamund Lupton - Søster - 2012


 

Udgivet: 23.01.2012



Køb bogen online her

Beskrivelse af Søster af Rosamund Lupton

 

Så er Rosamund Luptons bestseller Sister endelig kommet i en dansk udgave.

Beatrice tager det første fly hjem til London. da hun får at vide, at hendes lillesøster Tess er forsvundet. Hun bliver chokeret over, hvor lidt hun faktisk ved om sin søsters liv, da hun hører omstændighederne omkring Tess' forsvinden - og Beatrice er helt uforberedt på de skrækkelige sandheder, der nu dukker op.

Politiet, Bees kammerater, hendes kæreste og endda hendes mor accepterer, at de har mistet Tess. Men Bee nægter at opgive håbet - hun er fast besluttet på at afdække sandheden, uanset prisen.
Beatrice kan fortælle politiet noget, som deres mor ikke ved: Tess var gravid og havde termin tre uger senere. Det viser sig imidlertid, at Tess allerede har født en dødfødt søn og derefter er hun blevet dræbt. Eller det er i hvert fald Beatrices teori, mens alle andre omkring hende, både politi og læger er sikre på, at Tess er blevet så ulykkelig over sit barns død, at hun har begået selvmord.
Men Beatrice er stædig - for kun en søster kender virkelig en søster.
 
SØSTER blev kåret til Årets Debutroman 2011 i England og Rosamund Lupton var den hurtigst sælgende debutforfatter i England samme år.
Rosamund Lupton havde ellers svære vilkår med at få sin bog "Søster" udgivet. Hun kunne ikke få en agent overtalt til at læse sit manuskript. I dag primo 2012 er hun med mere end 650.000 solgte eksemplarer af sin debutroman en international succes.
Rosamund Lupton er født 22. juli 1964 i Cambridge, England. Hun bor i London med sin mand og to børn. Efter at have arbejdet som manuskriptforfatter til tv og film debuterede hun som roman­forfatter med ‘Søster’. Hendes anden bog, ’Afterwards’, var en af de bedst sælgende bøger i England i 2011

Anmeldelser af Søster af Rosamund Lupton

Et adrenalinchok, der fremkalder både tårer og kulde-gysninger.
-New York Times 
 
En totalt opslugende fortælling, der vil holde dig på kanten af stolen indtil slutningen. 
-The Sun
 
En ekstremt sikker gotisk thriller med en rystende, følelsesmæssig slagkraft.« Guardian Luptons fine indsigt i sorg og en families skyldfølelse væves sammen med et sikkert udført plot.
-The Independent 
 
Absurd underholdende.
-The Boston Guide
 
Rystende god.
-Daily Mail 
 
Smukt skrevet.
-Library Journal 
 
I sandhed fantastisk!
-Jefferey Deaver 
 
Den mest overbevisende thriller, jeg har læst hele året.
-Daily Mail 
 
En følelsesmæssigt gribende og ret skræmmende debut fra Lipton.
-Heat Magazine 
 
Denne fremragende debutroman har så mange twists, at man næsten bliver svimmel. Radio -Times 
 
Fremragende skrevet. 
-You Magazine

 

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte