2015 - Moskva


Læs nyhederne på Lene's blog

Elsker du bøger? Se mine anmeldelser her! 

Jeg skal undlade at blive politisk overhovedet i denne rejsebeskrivelse. Det er udelukkende en beskrivelse af et vidunderligt rejsemål, på godt og ondt, en oplevelse, man ikke må snyde sig selv for.

Siden jeg i gymnasiet havde russisk i 3 år, har jeg drømt om at se Moskva, men det har været dyrt at rejse derover.

Når vi planlægger ferier, bruger vi SKYSCANNER.DK for at finde en ny spændende destination. Vi søger flyrejser til andre lande sorteret i prisorden, og i år dukkede Moskva op som et af de billigere rejsemål. Samtidig er kursen på rublen yderst gunstig i øjeblikket, så det lød som en perfekt sommerferie 2015.

Men......det udviklede sig til lidt af en farse, da det viste sig, at Ruslands anstrengte forhold til Danmark (EU) har udmyndiget sig i diverse besværligheder for danskere, hvis de vil besøge landet.

Udover, at vi skulle have et underskrevet dokument fra vores forsikringsselskab, der dokumenterede, at vi havde rejseforsikringen i orden, og et dokument fra det russiske hotel, der dokumenterede, hvor vi skulle bo, krævede de også, at vi personligt mødte op på ambassaden i forbindelse med ansøgning af visum for at afgive fingeraftryk!

Nu var flybilletter og hotel jo allerede bestilt – og betalt – så det var lidt sent at fortryde, selvom vi var tæt på at opgive.

Vi fik anskaffet alle papirer og drog afsted med bus til Købehavn, hvor vi havde bestilt tid på ambassaden. Bus er i øvrigt langt den billigste måde at komme til hovedstaden på fra Jylland. Vi har ikke tidligere benyttet den transportform, men min svigermor gjorde os opmærksom på muligheden.

På ambassaden mødte vi en ung fyr, som for 2. dag i træk var mødt op for at få visum, og han fortalte, at nogen kom både 2 og 3 gange, inden det lykkedes. Vi rystede derfor godt i bukserne, men heldigvis gik det fint.


Man har hørt mange fordomme om Rusland: maden er elendig, russerne er sure og tillukkede, priserne er høje osv.

Må jeg med det samme sige, Der er rig mulighed for at spise lækker mad for små penge, selvfølgelig hjulpet af valutakursen, men man skal selvfølgelig se sig for, for du kan bestemt også finde restauranter i den dyre ende. Vi anvendte vores rejseguides ”Turen går til Moskva” og Stig Albecks bog ”Moskva”, som kan hentes gratis her http://stigalbeck.com/moskva.html. Sidstnævnte har jeg i øvrigt anvendt til hele turplanlægningen.

Vi fik også et godt bykkort udleveret på hotellet - ja, faktisk fik vi to, for vi sled det første op.

Endelig anvendte vi https://foursquare.com/, hvor restauranter er ratede og prisniveauet er angivet.

Vi tog Aeroexpress-toget fra lufthavnen. Herfra videre med metro til en station i nærheden af vores hotel. Togbilletten kostede 470 RUB, og togturen varede ca. 1/2 time.

Vi købte et 7-dages metrokort, som kostede 800 RUB. Vi kunne ikke finde en automat at købe kortet i, så vi forsøgte ved en luge uden held. På trods af mange fakter, var det ikke muligt at gøre os forståelige. På hotellet måtte vi så lave en oversættelse på russisk på mobiltelefonen, som vi viste ved en luge den næste dag, og så fik vi endelig vores metrokort.

Om denne almindelige russer har jeg kun godt at sige. Flere gange rejste unge mennesker sig i metroen, så jeg kunne sidde ned (ser jeg så gammel og skrøbelig ud?!), og en kvinde med et barn rykkede sammen, så jeg også kunne være der. Et ”spaciba” = tak, fik altid smilet frem hos folk, og specielt de unge, som gerne ville bruge deres engelsk, kom af sig selv for at tilbyde hjælp i metroen, da vi på den første metrostation lignede to fjolser, der var faldet ned fra månen.

På en bådtur sad et ungt par med en lille pige, og det varede ikke længe, før den unge mand af sig selv begyndte at fortælle os, hvad vi sejlede forbi. Jeg havde godt nok flirtet med deres lille datter, men det var en meget fin gestus ligefrem at guide os på et flot engelsk.

Stemningen i byen var skøn. Vi følte os fuldstændig trygge, i modsætning til andre hovedstæder hvor man klamrer sig til tasken af frygt for at blive bestjålet.

Overalt i byen ved de store seværdigheder, så vi brudepar. Jeg mener at have læst et sted, at man som ægtepar har større chance for at få en bolig. Flere af brudeparrerne ankom i limousiner, og mange havde alle deres fintklædte gæster med ud til fotoseancen. Her er et udsnit af dem, vi så.

1. brudepar i Gorkij Park
2. brudepar i Gorkij Park
Brudepar ved Den Røde Plads
Limousine ved universitet - gæsterne er med
Limousine ved udsigstpunktet til Moskva City
Brudepar med Det Olympiske Stadion som baggrund

Der var mange stramme vagter overalt, og deres fløjter lød konstant, når en japansk turist, som der var ALT for mange af alle vegne, trådte ind på forbudt område, men det gav også ro og tryghed.

Vi så mange unge fyre i uniform gå i grupper eller med deres kæreste under armen, når de havde fri. Uniformen er sikkert deres pæneste tøj.

Unge fyre i uniform

Gadebilledet var broget. De stenrige kvinder med deres indkøbsposer, de unge, som gik glade rundt med hinanden og deres mobiltelefoner, de mange turister, og tiggerne, selvfølgelig.

Tiggerne kan deles op i flere kategorier. Der var dem, som sad alene og rakte hånden frem, der var de lidt mere snu, som havde fundet ud af at appellere til folks samvittighed og fik en god indtjening ved at sidde i rækker foran kirkerne, der var dem, som i pauserne gik hen i en krog og talte i deres mobiltelefon, og der var dem, som optrådte med musik i undergrunden. Sidstnævnte så vi kun i yderkvarterne, hvor der ikke var så meget opsyn, så det var nok ikke helt lovligt

Tiggere i Moskva


Butiksfacaderne var ikke udstillingsvinduer. Man kunne næsten ikke se varerne i butikken. Vi måtte til sidst på nettet for at finde en legetøjsbutik. De var der, men de var svære at få øje på. Til gengæld var der mange levende reklamesøjler, højttalere, som råbte budskaber ud, og folk med megafoner, men dem forstod vi jo ikke.

Renovering, byggeri og vejarbejde prægede bybilledet. Der var utrolig mange høje kraner, og mange gader var gravet op. Det foregik mange steder primitivt med skovl og tilsyneladende uden meget sikkerhed.

Asfaltarbejde

Arbejdere på taget

Ved renovering af huse, havde de sat de fineste facader op, så man nogen gange næsten ikke opdagede, at det ikke var en rigtig husfacade, man så på. Disse facader bidrog i høj grad til ikke at ødelægge gadebilledet.

Falsk facade

Moskva havde egentlig 2 bydele. Den over jorden og den under. Pludselig fandt vi et kæmpe indkøbscenter under jorden, og i øverste level til metroen, var der, bortset var den ulidelige luft, et hav af små butikker, hvor der blev handlet livligt. I pauserne gik butiksejeren ud af sit lille indelukke og trak vejret gennem en smøg. Ikke mærkeligt at levealderen er lav i Rusland. Der er rigtig mange, der ryger i Moskva. Bjarne mente, hver anden på gaden gik rundt med en cigaret.

De små butikker under gadeplan

Når vi er på storbyferie, er en del af oplevelsen skattejagten med at nå frem til de planlagte seværdigheder. Vi anvender kort fra google maps, som er skrevet ud på forhånd med seværdighederne markeret og metrostationerne påført, men derudover anvender vi en Iphone Maps og i flere tilfælde kompas, også på mobiltelefonen.

I Albecks bog er længde- og breddegrader noteret på seværdighederne, og dem brugte jeg til at markere lokationerne på papir-kortet.

Når vi kom op af metrostationerne var det et lucky punch om vi havde valgt den rigtige udgang. Vi magtede ikke at stave os igennem de russiske vejnavne og kigge på kort for at finde retning, inden vi gik op. Derfor valgte vi altid nærmeste udgang, og så måtte vi ta’ den derfra. Oppe på fortorvet kunne vi med kort-app’en se, hvor vi var (en nål markerede det), sammenligne med papirkortet og derfra gå i den rigtige retning. Nogle vil sikkert finde det forbandet besværligt, men vi hyggede os med det.

På trods af metro, går man rigtig mange skridt hver dag. Mellem 20-25.000, men nu er mine ben også ret korte.

Vi boede på "Courtyard by Marriott Moscow City Center", Voznesenskiy Pereulok 7. Fantastisk centralt i gåafstand til Den røde plads - 10 minutter i rask gang. Prisen på 862 kr/dag for et dobbeltværelse var excl morgenmad. Prisen for morgemad var 1300 RUB, det synes vi var lidt dyrt. Vi benyttede slet ikke hotellets restaurant, men der er masser af gode restauranter og cafeer i nærheden, hvor vi kunne få vores aftensmad billigt. Morgenmaden købte vi i en kiosk, og der var køleskab på vores værelse til ost, juice mv.

Morgenmad


Dag 1:

 Den Røde Plads 

Når man kommer ind på den røde plads, taber man vejret. Det er SÅ smukt. Fantastiske bygninger omgiver pladsen. Så bortset fra alle turisterne, specielt japanerne, der laver de ene forvredne postion efter den anden foran deres selfiestænger - SÅ DROP DOG JERES SELVOPTAGETHED OG SE JER OM FOR EN GANGS SKYLD!!!! - så er det enestående.

 Den røde plads

 Vasilij katedralen

 Kirken fungerer som museum, derfor gik vi ikke ind, men det var klart Bjarnes yndlingskirke.

Vasilij katedralen


Lenins mausoleum

Under mausulæet er skjult et videnskabeligt laboratorium, som holder liget i god stand. Der er selvsagt ikke offentlig adgang, men det er sjov information.
Vær meget opmærksom på åbningstiden her. Da vi var klar til at skulle i kø, var der lukket, men vi fandt heldigvis tid til det en anden dag. Der er åbnet ti-to og lø-sø kl. 10.00-13.00. Det er gratis at komme ind.

Lenins Mausoleum

Frelsertårnet

Langs muren ind til Kreml, som ligger lige bag den rød plads, er der mange tårne. Frelsertårnet er et af de højeste med 71 meter. Uret er det, som vises på TV nytårsaften. Det er 6 meter i diameter.

 Frelsertårnet - Her sidder nytårsklokken
 

Varehuset GUM

 Der har været handel på denne plads siden 1600-tallet. Den nuværende bygning blev opført mellem 1890 og 1893 og erstattede en tidligere bygning fra begyndelsen af 1800-tallet.

I 1953 gennemgik bygningen en omfattende renovering og varehusvirksomheden genopstod. Ved Sovjetunionens kollaps blev GUM privatiseret og ejerskabet overgik til varehuskæden Perekryostok. Siden maj 2005 har halvdelen af varehuset været ejet af firmaet Bosco di Ciliegi.


 GUM, Gosudarstvennij Universalnij Magazin, dansk "statsligt varehus") er det almindelige navn på et stort varehus eller stormagasin i mange russiske byer. Det mest berømte GUM ligger ved Den Røde Plads i Moskva. Før 1920'erne var varehuset kendt under navnet De Højere Handelsrækker.

Når man skal have sin frokost på Den Røde Plads, kan det anbefales at gå til øverste etage og helt ned i bunden. Her ligger det sted, hvor russerne spiser. Det er sådan lidt folkekøkken-agtigt, men de har mange lækre ting.



Kazan-katedralen

 Kirken er en russisk ortodoks , og den ligger i det nordøstlige hjørne af den Røde Plads. 

I 1936, da den Røde Plads skulle gøres klar til afholdelsen af militærparader, beordrede Josef Stalin, at pladsen blev ryddet for kirker. På trods af en indsats af Baranovsky for at redde den, kunne han ikke forhindre Kazan-katedralen i at blive revet ned. Han sikrede dog, at Vasilij-katedralen ikke led samme nød.

Efter Sovjetunionens fald blev Kazan-katedralen den første kirke, der blev genopbygget. Katedralens genopbygning (1990–1993) var baseret på de detaljerede opmålinger og fotografier af den oprindelige kirke, som Peter Baranovsky udførte før ødelæggelsen i 1936.

Kazan-katedralen

Vi var så heldige at komme ind i kirken under en gudstjeneste. I de ortodokse kirker står menigheden op. De er stærkt troende og flere står og slår korsets tegn, når præsten har sagt en sætning. Det samme gør de foran indgangen, både når de går ind og ud.

Heldigvis havde jeg den dag mit tørklæde med, for håret skal være dækket, når man går ind i kirkerne, ligesom mændene skal tage deres hat/kasket af. I flere kirker kommer man heller ikke ind i shorts.

Man måtte selvsagt ikke fotografere derinde, men vi sneg os til et billede af præsten gennem den åbne dør, da vi gik ud. Han er en flot klædt herre.

Den ortodokse præst i Kazan-katedralen

Statens historiske museum

  Statens historiske museum

 
Genopstandelsesporten

Genopstandelsesporten, er indgangen til den røde plads fra Manegepladsen. Porten er den eneste bevarede fra det centrale kvarter Kitaj-Gorods bymur. Også dette bygningsværk har været revet ned og blevet genopbygget igen i 1994-96.

Her ses porten til venstre for bagsiden af Statens Historiske Museum.

IMG 2128

 Moskvas tidligere rådhus

Denne bygning har haft flere formål. I 1887 holdt byrådet en konkurrence om opførelsen af en imponerende rådhusbygning og byggeriet startede 3 år efter.

Efter den russiske revolution opløstes dumaen, og derefter var bygningen ikke længerne rådhus.

Senere blev den indrettet til museum for Lenin. I 1993 lukkede man museet, og nu anvendes bygningen til forskellige udstillinger.

Imens vi stod på kiggede, kom en flok unge uniformerede mænd forbi, og de gik op og stod ved indgangen.

Der var også nogen udklædte mænd, som nok skulle forstille revolutionære. Om deres formål med at stå der var at tjene penge, gik aldrig op for os. På den Røde Plads, stod et par gamle fyre, som var klædt ud som generaler. Læg mærke til, at disse herrer står med en bodyguard. De kan have forbindelse med det historiske museum, som jo ligger lige ved siden af.

Moskvas tidligere rådhus
De revolutionære
De gamle generaler


 Den rusiske duma (underhuset)

 Den rusiske duma (underhuset)

 

Videre på tur

Vi gik forbi de store ovenlysvinduer, som hører til et kæmpe underjordisk varehus og fortsatte gennem Alexander Park. Vi ville tilbage til Den Røde Plads, så Bjarne mente, vi skulle fortsætte rundt om Kreml. Det er en lang tur at gå rundt om Kreml (2 kilometer), men vi kom da i mål.

Kublerne til det store underjordiske shoppingcenter Okhotnyj Rjad
Alexander Haven
Alexander Haven
Alexander Haven
Den Ukendte Soldats grav
Rester en den oprindelig Kreml-mur
En del af den gamle mur
ukendt monument
Det russiske statsbibliotek

 

Dag 2:

Dagen var kommet for et besøg i Kreml.

Kreml er Moskvas gamle borg omgivet af en 2 kilometer lang, 6 meter tyk og 17 meter høj mur, som oprindeligt var af træ.

Indgangen går over en bro, som tidligere var vindebro. Billetter kan købes i nærheden af indgangen over mod Alexander Haven. Det er et postyr at få billetter. Vi ønskede adgang til både kirkeområdet og rustkammeret, som indeholder en udstilling af uvurderlige historiske skatte, herunder 10 fabergéæg, som jeg bare måtte se. Sidstnævnte billet giver også adgang til diamantsamlingen. Nå, men 2 billetter kræver, at man stiller sig op i 2 LANGE køer. Hvor smart er det?

Men jeg var glad for, at vi brugte tid på at få billet til udstillingerne. Det var meget spændende. Der var guld- og sølvting, tøjudstilling, våben og armering, en flot karetudstilling, en kæmpe ørn, som tidligere har tilhørt kong Christian IV, snusdåser, enorme mængder af flot dekorerede bibelomslag og selvfølgelig farbergéæggene, som det var umuligt at blive alene med for at tage det forbudte foto. Alle var kommet for at se æggene.

Kareterne
Den danske ørn
Snusdåser
Bibelomslag
Fabergéæggene

Den første bygning, vi stødte på, da vi kom ind, var Det Statslige Kreml Palads, også kaldet kongrespaladset. Jeg blev egentlig noget skuffet. Havde forventet gamle smukke bygninger, men her lå en stor betonklods fra 1961, som i dag bruges til blandt andet teaterforstillinger med plads til 6000 tilskuere.

Overfor paladset lå Arsenalet, bygget i 1736 til våben- og ammunitionsdepot, genopbygget først i 1796 efter en brand og igen efter det blev sprængt i luften under Napoleonskrigene. I dag anvendes bygningen til kontorformål og sæde for Kremls vagter. Mens vi stod der, kom en flok unge knægte ud derfra bærende på vadsække og bagage. Måske "vagtelever"? Hvis man trådte ud på vejen mellem paladset og arsenalet, lød der straks en fløjte fra en vagt. Det var strengt forbudt. Den aktvitet skyldes sikkert, at bygningen til venstre for Arsenalet, Senatet, var præsidentens bolig og kontorer.

Kirkerne var små indeni. Jeg havde måske forventet noget mere voluminøst, men en ting var dog fantastisk og også vildt skummelt. Ærkeengel katedralen var FYLDT med sarkofager - ikke bare nogen stykker med række efter række. Ivan den Grusomme ligger i en af dem. Selvfølgelig vara kirkerne fantastisk smukke med de vildeste dekorationer, men forhåbentlig uden at træde for mange over tæerne: når man har set én, har man set dem alle. Bortset fra én, som jeg vender tilbage til senere. Jeg havade det på den anden side også sådan, at jeg LIGE skulle ind i kirkerne og kigge. Dels var de berømte og vigtige historiske kirker, og dels ville jeg jo ikke gå glip af noget. Når alt er sagt om kirkerne indvendig, så blev jeg aldrig træt af at se dem udefra. De var SÅ smukke og vidt forskellige. På nettet har jeg fundet et par billeder for at vise eksempel på udsmykningerne og sarkofagerne, som jeg ikke kunne fotografere.

De 12 Apostles Kirke
Genopstandelseskirken med Mariæ Himmelfart Kirke i baggeunden
Sarkofagerne
vægudsmykning i kirkerne
Fornøjelsens Palads med tilhørende kirke - set fra broen
Ivan d. Stores klokketårn 81 meter.
Ærkeengel katedral med Mariæ Himmelfart kirke til højre

Vi oplevede også en anden fantastisk ting midt i regnen. Foran en af kirkerne holdt et stor sort bil med chauffør. Ud af kirken kom en præst med en kuffert og et langt rør. Chaufføren og præsten puttede det i bagagerummet. Vi troede, præsten skulle på tur, men så kom en endnu finere præst ud af kirken. aaaahhh, det var præstens chef, der skulle på tur, men heller ikke han steg ind i bilen? Så viste der sig en ældre præst, helt sikkert præstens chefs chef. Alle hilste og smilede ærbødigt på hinanden, og til sidst kørte han væk.

Præsten og chaufføren pakker bil
Endnu en præst dukker op
En 3. præst iler ud i regnen og krydser pladsen
Overpræsten dukker op og hilser venligt på alle

Kreml er et gigantisk anlæg, og der var meget at se på. Den mest dominerende bygning var Kremls Store Palads, og det var svært at fotografere indefra pladsen pga størrelsen. Der var også en kæmpe kanon, zar-kanonen, som aldrig har affyret et eneste skud, da den med sin kaliber 890 mm og et rør på 40 tons simpelthen ikke virkede - et af Sovjetunionens forfejlede projekter. Endelig var der en kæmpe kirkeklokke, Zar-klokken, som med sine 200 tons skulle være verdens største. Det afbrækkede stykke vejer 11,5 tons og faldt af, da man efter en brand overhældte den med vand for at afkøle den.

Kort over Kreml
Kremls Store Palads
Zarkanonen
Zar-klokken

Om eftermiddagen tog vi på metrotur. Metroerne i Moskva er noget helt særligt. De er et af Stalins præstigeprojekter, og han kaldte dem for Folkets paladser - med rette. De var alle forskelligt dekoreret på smukkeste og dyreste vis,

Metroen fragter dagligt 10 millioner mennesker og togene kører tæt efter hindanden, ca. hvert andet minut. De større stationer ligger i flere etager dybt under jorden, og rulletrapperne er meget lange. Ved hver rulletrappe sidder der forneden en vagt, som sikrer, at alt går rigtigt til.

Vi besøgte følgende metrostationer, som ifølge diverse rejsebøger skulle være de smukkeste.

  1. Ploshad revoljutsij
  2. Majakovskaja
  3. Belorusskaja
  4. Kievskaja - udsmykket med motiver fra landbrugsproduktion
  5. Komsomolskaja

 

Kort over Metroen
Et ikke særligt fyldt tog
Rulletrappe til dybet

 

Dag 3:

Dagen startede med et besøg i den fornemme fødevarebutik Jeliseev Gastonom, som ligger på Tverskaj Ulista 14. Igen en butik, der var lidt svær at få øje på. Vi købte ikke noget, men vi blev mætte med øjnene. Butikken er stedet, hvor de rige fruer køber deres delikatesser.

Bagefter tog vi metroen ud og gik forbi Alle Helgens kirken, som er en af de ældste i Moskva. Læg mærke til elledningerne, som er med på næsten alle billeder. Moskva har åbenbart ikke el i jorden endnu.

Vi fortsatte til fods ned til Sankt Jørgen på Pskov Bakke kirke. Også den har været genopbygget efter en brand. Ved genopbygningen tilføjede man et klokketårnet, som ikke passer særligt godt sammen med resten af kirken. I baggrunden ses Guds Moder kirke, som kirke for Romanov-dynastiet. Sidstnævnte ligger lige ved Romanov Bojar palæ. Familien Romanov har spillet en vigtig rolle i Moskvas politik gennem generationer, og den første Ronanov - Mikhail - blev valgt som zar i 1613. Mikhails bedstefar byggede palæet. Ivan den Grusomme giftede sig med bedstefarens søster.

Alle Helgens kirken
Sankt Jørgen på Pskov Bakke kirke
Romanovs palæ

Det var stadig lidt regnvejr, så besluttede at tage tilbage til Den Røde Plads for at komme ind i Lenin Mausoleum. Heldigvis var køen lidt kortere end vi havde set den tidligere. Vi stod KUN i kø i 20 minutter. Det er selvfølgelig strengt forbudt at fotografere indenfor, så jeg har fundet et billede af Lenin på nettet for at vise, hvad vi så. Vi var meget tæt på ham, og kunne gå rundt om hele kisten.

Man måtte ikke tale, så vagterne tyssede konstant på folk.

Udenfor ligger mange statsfolk begravet, blandt andet Josef Stalin. Verdens første mand i rummet Jurij Gagarin ligger her også, men det var vi desværre ikke opmærksomme på.

Lenin
Josef Stalin i forgrunden
Køen ind til mausoleum

Klokken var blevet mange, så vi var godt sultne efter noget frokost. Vi havde besluttet, at den skulle indtages på restauranten Ekspeditsija, som ligger på Pevtjeskij Pereulok 6. Spisestedet er en russik-sibirisk restaurant, og vildtet flyves ind fra Sibirien og det nordlige rusland. Det kan også ses på prisen. Det er smådyrt, men værd at prøve. Vi valgte en ret med rensdyr og en med elg. Hertil en salat. Pragtfuld og flot mad.

For at komme derud måtte vi igen med metro. På vejen til metroen, opdagede vi, at GUM-varehuset strakte sig over flere gader. Vi kom forbi smukke huse og og præsidentadministrationen for føderationen.

Eftter frokost tog vi igen metro tilbage for at handle og se det store underjordiske supermarked Okhotnyj Rjad på Manegepladsen. Supermarkedet ligger i flere etager, alt sammen under gadeplan. Nu var jeg gået kold, så vi var inde hos en bager for at købe kage, så blev den søde tand meget fornøjet.

Bjarne købte herresko til ca. 350 kr og jeg fik 3 toppe og en sweatshirt med lynlås og blondehætte, alt sammen for ca 300 kr.

Om aftenen spiste vi på Nedalny Vostok, som lå i nærheden af vores hotel. Den havde 2-dollar tegn på foursquare.com, men den lå i den dyrere ende. Der var ikke mange kunder, og tjenerne nærmest overfaldt os for at få en bestilling. Ellers stod de mest bare og så godt ud i deres korte kjoler, bar rundt på ét glas af gangen, og 3 kokke + de fleste servetricer brugte lang tid på at studere et stykke papir ved det åbne køkken. Maden var rigtig lækker.

GUM
En smuk grøn bygning
præsidentadministrationen for føderationen
Ekspeditsia - helikopter i baggrunden
salaten
Rensdyr menuen
Bageren
supermarked Okhotnyj Rjad
Maden på Nedalny Vostok
Levende krabber på Nedalny Vostok

Dag 4:

Den dag gik det op for os, at porten og bygningen på Tverskaja Ulitsa 13 var Moskva Rådhus. Vi havde dagligt passeret stedet, når vi kom hjem med metroen. Nu stod bygningen på seværdighedslisten - det var jo lidt sjovt.

På gaden lidt længere henne hang et maleri.

Vi tog metroen ud for at finde KGB bygningen på Lubjanka Plads. Efterretningstjenesten hedder i dag FSB. Vi var jo som sædvanlig klar med både foto- og videokamera, men jeg blev straks stoppet af en vagt, som forlangte at se de billeder, jeg havde taget. Jeg havde kun nået at fotografere bygningen fra siden, og det var ok. Imens var Bjarne i fuld gang med at filme video, og det opdagede vagten og skreg i fløjten. Han skulle vise sin optagelse, men heldigvis havde han kun nået at filme hammer og segl og det russiske flag over indgangen, så det var ok. Jeg skød et billede fra hoften af vagten og Bjarne. Latterligt med dette fotoforbud. Man kan jo meget nemt filme med en telelinse fra bygningen overfor, hvis man VIL filme til skummelt brug.

På vejen til Lubjanka Plads kom vi forbi Kristi Fødselskirke og Russik bank med de sædvanlige store sorte biler foran. Det så vi foran alle officielle bygninger, nogen steder endda med chauffører i.

Vi var også inde i den fuldstædig øde Petrovskij Passage. En butiksarkade med dyre mærkevarer.

Vi passerede Bolsjoj Teatret. Her ville jeg rigtig gerne have været inde, men vi kunne ikke se, det var muligt.

Moskva Rådhus
Udendørs maleri
KGB-bygningen
Bjarnes video kontrolleres af vagten
Kristi Fødselskirke
Russisk bank
Petrovskij Passage
Bolsjoj Teatret

Derfra tog vi metroen ud til Arbat-kvarteret. Der står, at gaden Arbat er stedet, hvor de lokale handler, men i vores øjne var den også målrettet turisterne. Der var rigtig mange gade-malere og butikker med turistting og cafeer.

Ned af Arbat-gaden og op af ny Arbat. Her ligger kæmpe højhuse med boliger på den ene side og på den anden side 4 store kontorbygninger. I sovjettiden blev et billede fra den gade meget kendt, idet man i de 4 kontorbygninger havde ladet lyset brænde på kontorerne, så de dannede bogstaverne CCCP=SSSR.

For enden at Arbat ligger en af de syv søstre. De syv søstre er et Stalin-projekt i forbindelse med Sovjetunionens 800 års fødselsdag. Der skulle have været en 8. bygning ved Den Røde Plads, men det blev aldrig til noget. Denne bygning ved Arbat er indrettet til Rusland udenrigsministerium.

Nu havde vi jo fået traveskoene på, så vi fortsatte længere ud for at se Det Hvide Hus. under Sovjetunionen var det sæde for den russiske folkekongres og øverste sovjet. Bygningen var central for Sovjetunionens fald. Det var her Jeltsin steg op på en kampvogn i 1991. Dumaen modarbejdede Jeltsins reformplaner, og præsidenten beordrede hæren til at skyde på bygningen. Det skete fra broen foran Det Hvide Hus. På den anden side af broen ses endnu en af De 3 søstre, som er indrettet til hotel.

Om aftenen spiste vi på vores yndlings-krabbecafe i nærheden af hotellet. Lækker mad til billige penge. Et godt menukort i den lille cafe.

Arbat gaden
Gademaler
Bus bygget som cafe
Ny Arbat med Ruslands udenrigsministerium i baggrunden
Det berømte billede af lysene i kontorbygningen
Det Hvide Hus
Aftensmad på krabbecafeen

Dag 5:

Den næste dag var det endelig blevet rigtig godt vejr, så nu skulle vi på en udskudt sejltur. Turen varede ca. 3 timer. Pga vejret omplanlagde vi vores ture lidt, men det betød ikke det store, da vi havde metrokortet og let kom rundt,

Endelig vejr til sejltur
Kreml fra vandsiden
Kristi Frelser Kirke fra vandsiden
Monumentet for 300 års-dagen for den russiske flåde
Gorkij park
En lastpram med sand
En af de 7 søstre opført til boligformål

Efter sejlturen drog vi mod mod Kristi Frelser kirke, den absolut mest seværdige kirke. Den er kæmpe stor og vanvittig smuk. Det var her Pussy Riot sang deres protestsange mod Putin, og blev straffet for det med 2 års fængsel. Desværre kom Bjarne ikke ind i kirken, da han var i korte bukser.

Bagefter gik vi over broen for at komme til Gorkij Park. Der var lidt langt til en cafe, og vi var godt sultne, men vi fandt endelig et sted med rigtig lækker mad - Ikke mindst min alkoholfri Mojito med jordbær var skøn.

Kristi Frelser kirke
Broen ved Kristi Frelser Kirke
Alkoholfri mojito med jordbær
Frokosten

Gorkij Park varr helt vidunderlig. Efter parken gik vi til metroen for at komme hjem, og her var utallige malerier hængt op i små aflukker, hvor de handlende sad. Inden vi tog hjem til hotellet, var vi omkring en af de største legetøjbutikker inde i byen. Butikken er i flere etager, og her kan man købe både legetøj, bleer og babymad.

Nødkaldsstationer var sat op i Gorkij Park
Bordtennisborde i Gorkij Park
En flot springvand, som dansede til klassisk musik
Nogen af træerne var klædt ud
Hyggepuder i parken
Vandcykler i parken
Kærlighedshængelåse
Malerier sælges i metroen
Den store legetøjsbutik
 

Dag 6:

Den dag tog vi ud til Moskvas Universitet, som er en af de 7 søstre. Dels håbede vi på at komme ind, dels havde jeg læst, at brudepar også blev fotograferet her, og endelig kunne vi komme helt tæt på en af de store bygninger. Det var desværre ikke muligt at komme ind, da man skulle have et adgangskort.

Universitet er den højeste af de 7 søstre. Den har 50.000 rum og 6000 kollegieværelser, og der går mere end 40.000 studerende. Der var jo desværre lidt stille pga sommerferie.

Der er lidt langt derud fra metrostationen, men det blev en god dag. Brudepar var der flere af i store limousiner, og lige i nærheden af universitetet var der et viewpoint til Moskvas store skyskrabere, som kaldes Moskva City med Europas højeste skyskrabere. Her var der også flere brudepar. Vi kunne også se over til OL-stadion.

Bjarne mente, vi var tæt på en glasoverdækket bro, vi havde set på vores seljtur og at der var en metro, når vi kom over på den anden side. På mit kort så det nu til, at Metrostationen lå ude midt i floden, men vi satte kurs efter broen. Det viste sig at være en bilbro, så vi kunne ikke komme over. Vi travede videre for at finde en anden løsning, og nu dukkede der skilte op til en metro. Det viste sig, at den faktisk lå ude midt i floden, og der var adgang inde fra det parklignende område, vi gik i.

Klokken var blevet over 14.00, så vi var godt sultne. Vi fandt en cafe med lækker og billig mad.

Moskvas Universitet med brudepar foran
Tæt på universitet
Moskva City
Ol-stadion
Stort udvalg i cafeen
Vores menu

Om eftermiddagen tog vi ud til et kloster. Jeg havde læst, at der lå en stor kirkegård, hvor blandet andet Jeltsin og Khrusjtov var begravet.

Klosteret var ikke værd at besøge. Det fungerer ikke længere som kloster, det var under renovation, så der var håndværkere alle vegne, og al information i deres udstillinger var udelukkende på russisk.

Men kirkegården.....det blev en af de ting, jeg virkelig vil huske fra Moskvaturen. Den er kæmpestor og en blanding af vild natur og noget meget pompøst. Nogen af gravene var ganske små og andre var gigantiske med fantastiske statuer af afdøde. Mange grave var forsømt, mens der på andre var friske blomster.

På et oversigtskort kunne man finde alle gravene med navne, titel og årstal. Godt, jeg efterhånden havde fået styr på de russiske bogstaver igen. 35 år er lang tid at skulle huske tilbage.

Klosteret
Oversigten over gravene. Jeltsin er nr. 71
Jeltsins gravsted - ikke særlig kønt
Balletdanseren og den statelige kvinde
Piloten
Manden, der elskede sin telefon
Buster i lange rækker
Khrusjtovs grav
Et vildnis på kirkegården
En grav med billeder
Gravstedet er i en minipavillon
Bjarne langs en urnevæg
Kvinden med mikroskopet
Mand med blomster og hund. Bjarnes yndlingsgrav

Dag 7:

Sidste dag. Vi skulle rejse hjem sidst på dagen. Bjarne ville gerne ud til TV-tårnet, men jeg valgte at blive tilbage i hotellets foyer med internettet og min bog. Jeg havde set alt det, jeg kom for, og trængte til at slappe af. Klokken halv tre kom Bjarne endelig retur. Masser af metro og en del travetur endte desværre med, at han ikke kom op i tårnet. Hver optur varede 1 time, og de tog kun 80 personer op af gangen.Han kunne ikke nå det. Det er åbenbart en god ide at bestille billet, før man tager derud.

Bjarne havde kalkuleret et tidsestimat for hjemturen, men heldigvis vi gik fra hotellet lidt før. Dels var der ventetid på toget til lufthavnen, og dels var der en del kontroller, inden vi endelig var ved gaten. I Kastrup skulle vi med fly til Karup, men havde ikke kalkuleret med, at vi skulle tjecke kufferter ind igen. Jeg måtte løbe ud af tolden, mens Bjarne ventede på bagagen, for at finde indtjeckningslugen. Heldigvis lå den lige udenfor, og jeg fik talt med verdens flinkeste dame ved skranken, som ville være klar til at tage os, når Bjarne kom med kufferterne. Vi røg foran alle, fik afleveret bagagen og sponsede gennem hele lufthavnen ud til vores gate.

Da vi landede, regnede det. Det var jo sommer uden sommer i Danmark.

 

 

 

 

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte