2014 - Norwegian Cruise Line - Caribien

I april 2014 rejste vi med Nowegian Cruise Line til Caribien.
Vi havde aldrig tidligere været på cruise, og havde egentlig en del fordomme om det. Vi troede blandt andet, at
- cruise var for gamle mennesker
- cruise var for rige mennesker
- det var lidt kedeligt, når vi var på vandet.
På trods af ovenstående, som alt sammen blev dementeret, valgte vi alligevel at deltage, da netop denne tur bragte os til Caribien, ikke mindst med mulighed for et besøg på en af de tidligere Dansk Vestindiske Øer, som har stået på vores liste længe.
Endvidere var cruiset forholdsvis billigt, hvis vi rejste fra New York, og så kunne vi kombinere turen med et besøg hor vore venner der. Man kan ikke komme til New York ofte nok, og vi var også nysgerrige efter at se, hvor langt de var kommet på Ground Zero.
 
 
IMG_0416
IMG_0413
IMG_0410
IMG_0412
IMG_0427
IMG_0421
IMG_0408
IMG_0419
IMG_0426
IMG_0425
IMG_0422
Vi ankommer til New York med tog fra lufthavnen. Vi stiger af Nord for Ground Zero og går ned gennem byen til Broad Street, hvor vores venner bor i den hvide bygning lige over for New York Stock Exchange. På vejen passerer vi Ground Zero, Trinity Church, Wall Street og mærker i det hele taget stemningen af New York.
 
IMG_0428
IMG_0430
IMG_0431
IMG_0433
IMG_0434
IMG_0439
IMG_0440
IMG_0444
IMG_0453
IMG_0463
IMG_0465
IMG_0467
IMG_0472
IMG_0475
IMG_0479
IMG_0483
IMG_0484
IMG_0486
IMG_0489
IMG_0490
IMG_0495
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Den næste dag tager vi en taxa op til den Pier, hvorfra der er afgang.
Vi skal igennem en masse kontrol og svare på helbredsspørgsmål, inden vi langt om længe kommer om bord.
NCL gør alt for at sikre sig, at de ikke får sygdom spredt på hele skibet. Alle steder står spritdispensere, og ved den store spiserestaurant står en meget glad og populær pige og sikrer, at alle bliver sprittet af.
På vej ud af havnen og ned at Hudson River kan vi se nogen af New Yorks kendte monumenter, Empire State Building, Crysler Building, De nye bygninger på Ground Zero, Financial District og Frihedsgudinden. På dækket er der allerede gang i poolpartyet, og de vi passerer Frihedsgudinden, lyder den amerikanske nationalsang for fuld udblæsning i højttalerne.
 
Senere på dagen deltager alle ombord i en kæmpe øvelse for evakuering. Samtlige passagerer skal møde et bestemt sted, når der lyder en fløjtetone over højttalerne. Vores gruppe skal samles i et af områderne i teatret. Det er mange mennesker, der skal på plads på kort tid, men de virker tilfredse med forløbet. Den største fare ombord er brand. Vi bliver instrueret i redningsveste osv.
 
Om aftenen er vi for første gang i den store fælles restaurant, hvor man gratis kan spise hele dagen, undtagen et par timer sidst på eftermidddagen, hvor de gør klar til aften. Udvalget er overvældende. Man kan købe drikkevarer, men vand, kaffe, the, Icetea, og saftevand er gratis.
 
Aftenens program er lagt til os i kahytten af vore fantastiske kahytansvarlige Patrick. På hele turen viser han os utrolig opmærksomhed og service, og har altid en hyggeli bemærkning til os, for han er ALTID at finde i kahytområdet.
Vi vælger at gå i teater, og her får vi en smagsprøve på den enestående underholdning, vi kommer til at opleve på turen. Efter teater går vi ned for at se lidt Karaoke i Bliss, hvor har mulighed for at ligge på senge og nyde forstillingen. I Atrium spiller Brian på flygelet.
 
IMG_0497
IMG_0498
IMG_0498-1
IMG_0502
IMG_0502-2
IMG_0503
IMG_0509
IMG_0515
IMG_0517
IMG_0517-1
IMG_0521
IMG_0523
IMG_0524
IMG_0525
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Da vi vågner næste morgen, gynger det lidt, så Bjarne må ty til en søsygetablet. Iøvrigt den eneste han tog på turen - kroppen skulle lige vende sig til det. For mig var det ikke et problem. Faktisk var noget af det bedste, at mærke skibet gynge, når vi var kommet i seng om aftenen - forestillede mig, at det må være sådan, når man bliver kørt rundt i barnevogn - totalt beroligende. Man vender sig hurtigt til at korrigere, når man går rundt, er i brusebad osv.

På dækket er mandskabet i gang med svaber, da swimmingspoolen går over sine bredder, når skibet gynger.

Vi får dagen til at gå med

-Bjarne løb sin første tur på løbebanen

-et foredrag i teatersalen omkring de ture, skibet udbyder på den første ø, vi kommer til. Vi har selv styr på vores udflugter, og har stor fokus på, hvornår vi skal være retur på båden, da den sejler fra os, hvis vi ikke er der til tiden. Derfor har vi også - trods advarsler - vores pas med, når vi går fra borde, så vi ikke står fuldstændig uden papirer, hvis det går galt.

-bingo, som mange går totalt vildt op i. Vi havde også en forventning om at skulle spille, men det var frygteligt dyrt at købe plader, og gevinsterne noget begrænsede. Men det var rigtig sjovt at se de ophidsede spillere. Hver dag blev bingospillet annonceret for fuld udblæsning i skibets højttalere.

-overværelse af auktion af billeder af kendte kunstnere. Billederne kunne beses i Art Gallery. Her regnede vi med at kunne identificere nogle af de rige ombord, men det var umuligt. For det første gik autionen lynhurtig, så vi nåede ikke at se, hvem er der bød, og for det andet, kan man ikke på påkædningen se forskel på passagerne ombord. Der var 2800 mennesker ombord. Heraf næsten 900 børn. Folk var i alle aldre, og der var en del familier, hvor 3 generationer var afsted. Der var over 50 lande repræsenteret, dog primært folk fra New York. 1081 besætningsmedlemmer, optrædende med videre sørgerede for en perfekt tur.

-overværelse af fotografering med kaptajnen. DET var virkelig et tilløbsstykke og rigtig underholdende af overvære. Kaptajnen stod klar i Atrium og folk mødte op i deres smukkeste tøj og tog opstilling i køen for fotografering. Bagefter kunne man få taget portræt-foto af familien, så efterfølgende blev udstillet med mulighed for køb i fotogalleriet. Vi blev ofte fotograferet spontant rundt omkring på skibet, og når vi gik i land, var der altid fotosessioner, så vi var forbi fotogalleriet flere gange for at se billeder.

- Spisning i den store fælles restaurant

- konkurencer om aftenen i en af salonerne

- teater- igen en flot forestilling.

Patrick havde lavet en fin kanin til os, da vi skulle i seng

 

IMG_0528
IMG_0529
IMG_0531
IMG_0536
IMG_0538
IMG_0538-1
IMG_0542
IMG_0542-1
IMG_0546
IMG_0547
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bjarne starter dagen i fitness. Det er fasinerende at træne med udsigt over havet.

Det varme vejr er for alvor kommet, og vi finder et læsted, så vi kan få sol på kroppen. Man skal virkelig være tidligt ude for at få en plads ved poolen, og der er ind i mellem et højt støjniveau, når der er underholdning. Det blæser ret kraftigt, men overalt står der liggestole, så man kan sagtens finde i fint sted at være.

Af og til er vi nede og se underholdning i poolområdet. Der er fuldstændig gang i den, og da der kommer danseundervisning, deltager hele besætningen fra poolområdet med store smil på. 

En af dagens konkurrencer er at få kåret manden med de flotteste ben.

Om efter middagen er Bjarne en tur i casino. Desværre må man ryge i det område, så jeg kan ikke komme med.

Om aftenen bruger vi en af vores spis-gratis-på-en-betalingsrestaurant-kuponerne og tager på Magenta og får en lækker middag med vin. Vinen skal vi selv betale - den er lidt billigere end på en dansk restaurant.

Bagefter teater igen, og dagen slutter med, at vi går en tur ned og ser Latino Dance Hour i Bliss.

Der er masser af muligheder for vilde fester om aftenen, men vi er trætte, når vi kommer så langt, og går i kahytten. Jeg falder hurtigt i søvn hver aften og sover som en sten. En af mine bekymringer, før vi skulle af sted, var luftforholdene i kahytten. Men det fungerer perfekt. Ingen træk fra aircondition, og den reagerer meget hurtigt, når vi regulerer på den. Efter bad er dampen lynhurtigt væk, selvom vi har meget lidt plads at være på.

IMG_0550
IMG_0555
IMG_0558
IMG_0559
IMG_0562
IMG_0564
IMG_0565
IMG_0566
IMG_0567
IMG_0570
IMG_0572
IMG_0574
IMG_0576
IMG_0577
IMG_0578
IMG_0581
IMG_0583
IMG_0586
IMG_0588
IMG_0590
IMG_0592
IMG_0593
IMG_0604
IMG_0606
IMG_0607
IMG_0611
IMG_0613
IMG_0615
IMG_0618
IMG_0620
IMG_0622
IMG_0626
IMG_0628
IMG_0632
IMG_0634
IMG_0635
IMG_0641
IMG_0645
IMG_0646
IMG_0651
IMG_0654
IMG_0656
IMG_0657
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Om eftermiddagen kan vi endelig se land for første gang i 3 dage. Vi er nået til Puerto Rico. Vi lægger til i San Juan, og endnu engang imponeres vi af Norwegian Cruise Line. Da vi går fra borde er der stillet højttalere op gå kajen, og ud fra dem strømmer caribiske toner for fuld musik. man bliver bare glad og også forventningsfuld overfor dagens oplevelser. Vi har kun få timer på øen, så det er om at komme af sted. Vi har valgt selv at varetage vores ture frem for at booke arrangerede ture gennem NCL. Vi magter ikke at gå i en strøm af overbegejstrede amrikanere, men vil hellere selv nyde vores ø-dage.

Vi skal først og fremmest se den gamle bydel, og på vej igennem den med kurs mod fæstningsværket Castillo San Felipe del Morro og Santa Maria Magdalena de Pazzis kirkegården, som ligger fantastisk smukt ud til vandet, nyder vi indtrykkene fra den Unesco-fredede by.

Vi stikker hovedet ind i en cigar forretning, hvor man kan få sig en cigar i sofaen op af en grafittivæg.

Vi er en tur inde i San Francisco de Asis kirken.

Flere steder i byen står tomme bygninger, blandt andet resterne af et hotel.

Da vi har set fæstningen holder vi til højre på tilbagevejen og kommer til den røde byport, som sidder i den gamle bymur. Der var oprindeligt 6 byporte, som hver dag blev lukket ved solnedgang.

Retur til skibet får vi regnvejr, og vi søger ly under nogen træer. Her ser vi pelikaner, der fisker ved at dykke ned i vandet.

Om aftenen kommer der ikke mange gæster til aftenens fest på pooldækket. Regnvejret holder folk indendørs.

IMG_0662
IMG_0665
IMG_0668
IMG_0670
IMG_0671
IMG_0673
IMG_0675
IMG_0678
IMG_0680
IMG_0681
IMG_0682
IMG_0683
IMG_0688
IMG_0689
IMG_0691
IMG_0705
IMG_0706
IMG_0707
IMG_0709
IMG_0713
IMG_0715
IMG_0716
IMG_0724
IMG_0725
IMG_0727
IMG_0729
IMG_0731
IMG_0735

Den næste morgen ankommer vi til Philipsburg på St. Martin. Vi tager en vandtaxa ind til byen fra havneanlægget. Vi bliver desværre ramt af påskelukning, så vores planer går lidt i vasken. Vi ville have besøgt en sommerfulgefarm og en jungle, hvor mange kunne følge et treck, men beggge dele er lukkede, hvis ikke vi har booket tur gennem NCL - ærgerligt. Men dagen udvikler sig alligevel over al forventning. Da vi har gået op og ned af et par gader i byen for at se den, beslutter vi at tage en taxi til Mullet bay, hvor der skulle være en fantastisk strand. På vej i taxaen går en bro op for et skib, og vi stopper op (naturligvis) og går ud for at kigge.

Da vi når Mullet Bay fortæller taxa chaufføren, at her er intet at se? Der tror jeg nu, han er lidt galt på den, men så beslutter vi at køre videre til Maho Bay, som vi under alle omstændigheder skulle ud til sidst på dagen for at opleve flyene lande lige om ørerne på os. DET bliver en fantastisk dag. Vi havde læst på nettet, at der kom flest fly sidst på dagen, men det ene fly efter det andet kom drønende, nogen større end andre. Ved den lille cafe var der sat et skilt op med tiderne for, hvornår de store fly ankom. Det var helt vildt. En lille strand, hvor man kunne ligge på et lille stykke til venstre, hvis man ikke ville blæses væk af flyene, og så var det ellers med at få kameraerne frem. Vi var noget oppe og køre den dag.

Vi tager en taxa retur til Philipsburg i god tid før boarding, for Bjarne spottede om formiddagen en bar med gratis wifi. Nu kan vi endelig komme på nettet og få lidt kontakt hjem til. Det kan vi også på båden, hvis vi vil bruge en formue på det, men det har vi valgt fra.

Retur med vandtaxaen til Norwegian Gem, som vores skib hedder, og atter monster fest overalt om aftenen. Det gode vejr er med os nu.

IMG_0738
IMG_0739
IMG_0745
IMG_0748
IMG_0751
IMG_0752
IMG_0755
IMG_0756
IMG_0760
IMG_0763
IMG_0764
IMG_0768
IMG_0774
IMG_0776
IMG_0777
IMG_0781
IMG_0784
IMG_0786
IMG_0787
IMG_0789
IMG_0794
IMG_0798
IMG_0799
IMG_0801
IMG_0806
IMG_0808
IMG_0811
IMG_0817
IMG_0818
IMG_0823
IMG_0824
IMG_0826
IMG_0831
IMG_0834
IMG_0835
IMG_0836
IMG_0840
IMG_0843
IMG_0845
IMG_0849
IMG_0852
IMG_0853
IMG_0856
IMG_0861

Så ankommer vi fra morgenen til St Thomas, og dagen står i historiens tegn, da øen jo er gammel dansk koloni.

Vi har lagt til havn lige midt i hjertet af Charlotte Amalie, og jeg har glædet mig meget til netop denne dag. Vi starter i Emancipationspark, hvor vi ser statuen af Kong Chr. 9. som faktisk var den første konge, der forsøgte at sælge øen. Lidt underligt, at der så står en statue af ham her? Vi ser også kopien af Liberty Bell, en gave fra Frankrig, og statuen Freedom - en slave, der blæser i en konkylie, som blev rejst i forbindelse med 150-året for slavernes frigivelse. Det var netop i denne park Peter von Scholten gav indbyggerne besked om slavernes frigivelse.

Inden vores rejse så vi filmen Peter Von Scholten

Overfor parken ligger det flotte røde Fort Christian, som er det ældste minde fra den danske kolonitid, og betragtes som kronjuvelen af alle fortidsminderne på de Dansk Vestindiske Øer.

På den anden side af den lille park ligger Little Switzerland, som var kolonitidens tolbod og Peter von Scholten var chefen for den.

Rundt om hjørnet finder vi posthuset, hvor vi går ind og ser de store malerier.

Længere henne af gaden kommer vi til Capitol Building, og Bjarne går meget og i de personlige parkeringspladser til senatets medlemmer. Tidligere var bygningen kaserne for de amerikanske soldater. På pladsen foran blev Dannebrog strøget for sidste gang i 1917.

Så bevæger vi os længere op i byen til Kongens gade. Vældig morsomt med de danske gadenavne. Vi møder og en "indfødt", der spørger, hvor vi kommer fra, og da vi svarer Danmark, udbryder han spontant: "Thank you for the Island".

Vi ser Government House, en fantastisk bygning med et dansk skilderhus udenfor. Bygningen huser i dag kontor for guvernøren. I vores papirer står der, at hvis man gør opmærksom på, at man er fra Danmark, får man muligvis lov at kigge ind, hvis man sprøger vagten. Det prøvede vi, og sandelig om ikke, vi fik et kig indenfor i foyeren.

Vi ser de 99 trin, som er bygget af danske mursten,som blev brugt som ballast i de tomme skibe, som kom til øen for at hente varer.

Så opstår forvirringen. I stedet for at gå op af de 99 trin, tager vi en ligeså anstrengende opstigning af den hvid trappe længere henne. Byen er et virvar af forskellige niveauer, og vi kan ikke gennemskue det kort, vi har med. Så vi har kun set "det falske Peter Von Scholten hus". Vi må erkende, at vi ikke har stået ved det rigtige.

Nu går vi en tur op for at se Blackbeard's Castle, men her er lukket pga påske. Efter det besøg, farer vi for alvor vild. Nu går i efter den danske kirkegård, Bjarne har stifinder-trøjen på, og vi ender langt ude på landet. Nu regner det også, så vi søger ly i en garage. Alt sammen med stor fornøjelse. En bil stopper og siger, vi skal vende om og gå mod byen. Endelig finder vi kirkegården. Aldrig har jeg set noget i så sølle en forfatning. Godt min familie ikke ligger begravet der. Men vi ser en ret stor øgletingest, så også det bliver en succes.  Vi traver tilbage mod byen for at få fat i en taxa til at køre os til Coki beach, hvor Bjarne skal dykke. Coral World, der ligger ved samme strand, og som vi også skulle have besøgt, er lukket pga påske.

På vej til taxa holdepladsen går vi ind i Synagogen i Krystalade.  Gulvet her er et tykt lag fint sand. Vi drejer også ud forbi markedspladsen, Rothschild Square, hvor slavehandlen fandt sted i 1800- tallet. På markedspladsen er der en bod, hvor der presses sukkerør.

Endelig får vi fat i en taxa, men den kører ikke den lige vej til Coki Beach. Alle taxaerne er åbne minibusser, og taxachaufføren har ikke tænkt sig at køre helt til Coki en en halvtom bus. Han kører rundt i byen og råver til tilfældige folk, at nu kører han derud. Endelig kommer vi afsted, og vi bliver sat af i øsende regnvejr. Vi kigger lidt på hinanden og bliver enige om, at Bjarne jo godt kan dykke i regnvejr, så turen er ikke helt spildt. Vi starter i en primitiv bar med en sandwich, mens vi kigger ud på regnen. der er den fedeste hyggelige stemning med masser af latter og snak. Bjarne skifter tøj bag barskuret, og går afsted med maske og snorkel. Jeg står tilbage i baren med de 2 rygsække. Pludelig klarer det op - atter det skønneste vejr, så jeg går ned til stranden og breder håndkædet ud. Bjarne kommer helt overstadig tilbage og fortæller om alle fiskene, som han har fodret med bolle (dem havde vi med hjemmefra til samme formål). Han spørger, om jeg ikke vil se fiskene, og det har jeg jo vildt lyst til. Så jeg får maske, snorkel og bolle, og så går jeg ud i vandet. Men det projekt må jeg opgi'. Koldt vand på maven, hovedet under vand, stor maske og snorkel i munden - det projekt er for uoverskueligt. Men så træder Bjarne i karakter. "Nu svømmer jeg ud og lokker fiskene længere ind mod stranden med noget bolle, og så kommer du ud, når jeg giver tegn", siger han. Endelig kan jeg fodre fisk, fine fisk i flere farver hele vejen rundt om os, og de spiser lystigt. Det er SÅ sjovt, og et rigtig skønt sted at tilbringe en eftermiddag.

Endnu en god dag er slut, og vi returnerer til vores skib med taxa. På båden er der atter stort party alle vegne, og om aftenen er der også smykkeudsalg i Atrium.

IMG_0863
IMG_0864
IMG_0865
IMG_0869
IMG_0873
IMG_0875
IMG_0877
IMG_0879
IMG_0881
IMG_0883
IMG_0885
IMG_0887
IMG_0888
IMG_0889
IMG_0890
IMG_0896
IMG_0897
IMG_0899
IMG_0900
IMG_0901
IMG_0902
IMG_0904
IMG_0906
IMG_0907
IMG_0914
IMG_0916

Vores sidste ø-besøg er på Den Dominikanske Replublik. De har ingen havneindløb til de store cruise-skibe, så vi skal sejles ind - i redningsbådende! Fantastisk sjovt at få lov at prøve en ægte redningsbåd.

Vi har i vores søgning ikke fundet de store udbud af interessante ting at se på øen. Den er fattig, og det er ikke et sted, jeg har lyst til at gå rundt alene. Men vi har fundet et sted, hvor vi kan køre med Zip-line. DET ser spændende ud. Et godt råd er IKKE at se filmen "In The Blood", inden I prøver denne aktivitet. Vi bliver sat i land og bliver mødt af dansepiger, som tager imod os. Nu skal vi have fat i en taxa. Det står en del fyre med turistguide tøj på, og det virker rimeligt professionelt. De finder en taxa til os, men da vi får prisen, er den 3 gange så høj, som vi forventede. Vi er ret sikre på, at vi bliver hustlede - 90 dollars! Men som de siger, chaufføren venter på os derude. Det viser sig at vær en god løsning, da vi ender ude midt i junglen i ingenmandsland, men prisen er helt sikkert for høj. På vejen derud er taxachaufføren hele 2 gange ude og rode i motoren. Ikke noget godt tegn, og vi er usikre på, om det er skuespil, og om vi skal slåes med ham, når vi skal retur for at nå det, men vi har heldigvis god i tid i dag. 

Vi stopper ved en åben hytte med stråtag, hvor der sidder en flok unge fyre, hvoraf kun 1 taler en smule engelsk. Vi har bestilt turen på forhånd, men det kender de tydeligvis ingenting til. Den aftalte pris er vi heller ikke enige om, så det ender i nogen diskussioner, hvor Bjarne til sidst ringer til hende, at har aftalt turen med. Så kommer falder det på plads, vi får udstyr på, og bliver kørt et stykke højere op i skoven. Herfra skal vi gå det sidste stykke, og det er ved at tage livet af mig. Frygteligt stejlt og meget fugtigt og varmt. Da vi når toppen, trækker jeg stort set ikke vejret mere. Heldigvis går der lidt tid, inden vi starter, da vi venter på en gruppe mere på 4 personer, og så er vi klar. 12 stationer kører vi i 300 meters højde, og det er hylemorsomt. Det kan varmt anbefales. Vi spørger senere NCL, hvorfor de ikke udbyder den aktivitet gennem dem, og de svarer, at de er i dialog med dem, men at deres forsikringsforhold ikke er i orden.

På vores taxatur frem og tilbage, kan vi virkelig se fattigdommen, usle boliger, og små butikker. Det minder lidt om Afrika. Langs havnefronten har de en række store huse smukt malet og istandsat, men når man kommer bag facaden, er det en ganske anden oplevelse.

Om aftenen er vi til Deal No Deal i teatret.

IMG_0921
IMG_0922
IMG_0924
IMG_0930
IMG_0933
IMG_0937
IMG_0940
IMG_0945
IMG_0946
IMG_0948
IMG_0951
IMG_0952
IMG_0954

Så går turen hjemad mod New York. Vi nyder de sidste dage med varme på soldækket, og får udforsket skibet lidt mere. Blandt andet er vi nede og se klatrevæggen.

En aften er i på den franske restaurant, og her får vi muslinger og bagefter and.

I teatret en af de sidste dage får vi efter forestillingen pludselig besøg af en stor gruppe af de ansatte på båden, og der vækker stor jubel.

Det er med vemod vi må tage afsked med båden, alle oplevelserne, håndklædedyrene og den lille kahyt.

Tilbage I New York, når vi en tur tilbage til Vibeke og Dennis' lejlighed, og vi spiser frokost med dem på en cafe. Vi er også en tur inde og se, hvor langt de er kommet på Ground Zero. De 7 nye bygninger tager form, og de store bassiner med vandfald ned af væggene er færdige. Jeg synes, de er meget dystre med et hul i midten, som man ikke kan se bunden af, og måske er det lige netop den effekt arkitekerne har ønsket.

 

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér

Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte