Pizza calzone med hjemmelavet tomatsovs

den faerdige pizza calzone

Min nye kenwood røremaskine er stadig ny og skal udfordres. Har fundet et par opskrifter på pizza calzone, som jeg kombineret. Det kom der de lækreste gigantpizzaer ud af. Selv min store stærke kæreste kunne kun spise 1/2, og det kom jeg ikke engang igennem. Han gjorde store øjne, da jeg hev de to kæmpe pizzaer ud af ovnen. "Det havde du da vel ikke tænkt dig, at vi skal spise os igennem?" spurgte han. Jo, det havde jeg da egentlig, men der måtte vi alligevel gi' op.

Læs nyhederne på Lene's blog

Elsker du bøger? Se mine anmeldelser her! 





Pizza calcone gores klar

Pizza calzone klar til ovn

pizza calzone med tomatsovs


 

2 stk gigantpizzaer

Ingredienser

Dejen:

25 gr. gær
2. dl lillefinger-lunt vand
1/2 dl olivenolie
2 tsk groft salt
200 gr. durummel
150 gr. hvedemel

Fyld:

200 gr friske champignon
2 løg
1 pakke skinketern
250 gr. revet mozzarellaost
1 tsk. groft salt

Tomatsovs:

1 finthakket løg
1 fed hakket hvidløg
1/2 dl olivenolie
1 dåse hakkede tomater
1,5 spsk koncentreret tomatpuré
1/2 tsk rørsukker
Ca. 1 tsk groft salt
Et drys peber
1 tsk tørret oregano
Chili efter behag

Fremgangsmåde

Pizza:

Opløs gæren i det lunkne vand.

Tilsæt salt og olie og rør det sammen.

Tilsæt melet og ælt det godt sammen, til dejen er blank og elastisk.

Dejen kan laves dagen i forvejen og koldhæves i køleskabet.
Ellers hæves i mindst 30 minutter - gerne længere - tildækket i skålen på et lunt sted.

Imens dejen hæver, forberedes fyldet.

Skær løgene i små både på langs med årerne, rens champignon og skær dem i skiver.
Giv grøntsagerne en hurtig tur på panden, til de falder sammen. Det må ikke brune. Drys en tsk groft salt over.
Ved at putte det på panden, falder det lidt sammen og kan bedre være i pizzaen.

Sovsen:

Svits løg og hvidløg i olien - kun så kortvarigt, at de ikke tager farve.
Tilsæt den koncentrerede tomatpuré og svits det med kortvarigt.
Tilsæt de øvrige indgredienser og smag til med chili, og kog det godt igennem.

Når dejen er færdighævet, tændes ovnen på 250 grader og pladen sættes ind i ovnen, så den bliver varm.

Drys lidt durummel på et stykke bagepapir og på din kagerulle.
Del dejen i 2, og rul hver del ud til en stor cirkel på papiret. Det skal rulles rimeligt tyndt ud.
Læg fyldet på den ene halvdel, men ikke helt ud til kanten - se billedet.
Først grøntsager, dernæst skinken, ovenpå 2-3 spsk tomatsovs (resten skal bruges ovenpå den færdige pizza).
Til sidst fordeles osten over de to pizzaer.

Vip den tomme halvdel over fyldet - helt ud til kanten af den første halvdel. Det vippes letttest over, ved at bruge bagepapiret til hjælp.

Tryk kanten GODT sammen. Jeg havde ikke helt været grundig nok, så de sprang lidt læk under bagningen.

Klip det overskydende bagepapir af, så du nu har 2 halve stykker bagepapir med pizza på.

Placer pizzaerne på den varme bageplade og bag 12-15 minutter til pizzaen er flot brun.
Efter 5-7 minutter fjernes bagepapiret, da bunden så bliver mere sprød.
Du kan stikke en paletkniv forsigtigt ind under pizzaen og trække papiret fri.

Du kan vælge at servere sovsen enten varm eller kold til pizzaen. Jeg foretrækker den lun.


Af

Tilføj kommentar

Sikkerhedskode
Opdatér

Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte