Katrine Grünfeld - Et hjem i Mørke - 2012

 

Udgivet: 19-01-2012





 

Handlingen i Et hjem i Mørke af Katrine Grünfeld


Pelle og Mos (skæve forkortelser af Pernille og Mogens Thomas) har været sammen i et par år og lever et typisk københavnerkæresteliv på Vesterbro med grill i gården og de rigtige økologiske interesser. Men da Pelle fyres fra sit job som fundraiser, og Mos' far pludselig dør og efterlader sig et hus i det tilpas dobbeltbundede jyske Mørke, tager de springet over bæltet og installerer sig i et liv fjernt fra det velkendte. Mos hele tiden med den bagtanke, at når de først sidder i Mørke, så må Pelle kunne overtales til at få et barn, men så let skal det ikke gå.
Pelle vægrer sig mod konformiteten, og vanen tro gemmer hun sig i klædeskabet. Skabe er bare rum uden vinduer, siger hun. "Et hjem i Mørke" er en underfundig historie om en kvinde, der lader livet vælge for sig og først handler, da hun mister det, hun ikke selv har valgt
Hvor meget kan man forlade sig på, at livet, der stikker i alle retninger pludselig af sig selv kommer til at give mening, og hvor meget kan man tåle at miste, før man værdsætter, hvad man har?

Med skæv underspillet humor lader Grünfeld os se ind i parforholds-børne-lykke-idealbillede-fælden og de muligheder, der skabes, hvis man tør tage livet på sig.

Et hjem i Mørke er en nutidsroman om et parforhold, hvor forskellighederne forvandles til fejl.

Anmeldelser af Et hjem i Mørke af Katrine Grünfeld

Et hjem i Mørke er tidstypisk og rammer hovedet på sømmet med både bid og vid.
-Litteratursiden.dk
 
Katrine Grünfelds tredje roman er en uafrystelig lille satan, der på ingen plads, men med enormt litterært overskud dissekerer et kærestepars kringlede indbyrdes anatomi.
-Bogguide.dk

 

 

 

 Af
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte