David Garmark - Drengen, der aldrig kom hjem - 2015


David Garmark - Drengen, der aldrig kom hjem - 2015Udgivet:  2015-03-15

 

Seneste anmeldelser

Trine Andersen - Den røde jord i Mzuzu - 2013

Christina Baker Kline - Pigen uden navn - 2016

Kristine Barnett - Verdens klogeste dreng - 2013

Jeanette Walls - Utæmmet liv - 2012

Karin Wahlberg - Endnu er der håb - 2014

Cecelia Ahern - Mit livs øjeblik - 2013

Graeme Simsion - Projekt Rosie - 2013

Amanda Lindhout - Huset i himlen - 2014

Flere boganbefalinger her

Følg mine anmeldelser på Facebook

Læs nyhederne på Lene's blog 


Køb bogen online her 

 

Beskrivelse - David Garmark - Drengen, der aldrig kom hjem

Den 20-årige Emil rejser til Paris for at blive skuespiller, men pludselig forsvinder han sporløst. Emils far rejser ned for at lede efter ham, men finder kun strittende ledetråde samt et usammenhængende manuskript, Emil har skrevet i løbet af de sidste måneder, før han forsvandt.
Efter faderens død, tyve år efter Emils forsvinden, går mysterie og manuskript i arv til Emils lillebror, Elias. Elias, der er forfatter, finder en slags “skattejagt” – nogle spor i manus, som Emil har lagt ind særligt til ham efter samme system, som da de var små drenge. Nu bliver det således Elias´opgave at udfylde historiens huller, skrive den sammen til et hele, og opklare dens slutning: Hvor er Emil? Og hvem var Emil?

I takt med opklaringen udfoldes en historie om en ung mands fysiske/psykologiske dannelsesrejse: Emil var “den perfekte” søn og bror, begavet, køn og betænksom. Eller var han? Selv kommer han i tvivl, efterhånden som uskyldens slør falder fra hans øjne. På skuespillerskolen i Paris lærer han at manipulere selvet ind i forskellige roller, også de “onde”, de lystne og de forløjede. Identiteten bliver et eksperiment, og en række brogede begivenheder fører ham ud på kanten af sin egen selvforståelse. Helt derud, hvor kun kærligheden kan redde et menneske.

Undervejs kompliceres spillets regler af lag på lag af manuskripter, sedler, breve og afskrifter, som skal placeres korrekt mellem sandhed og løgn, virkelighed og fiktion af vekslende, utroværdige fortællere.


Anbefaling - David Garmark - Drengen, der aldrig kom hjem

Særdeles velskrevet spændingsroman. Bogen er så levende og oprigtigt fortalt, at jeg måtte google, om det var en beretning fra det virkelige liv. Det er det ikke. Historien fortælles i jeg-form af broren til en forsvundet ung mand. Man følger dels hans optrævling af faderens undersøgelser i sagen, og dels hans egne. En meget velfungerende opbygning med skiftende live-situationer, hvor den forsvundne Emil overtager scenen via en dagbog, referater af blandt andet breve, og selve lillebrorens fortælling. Spændingen holdes elegant med nye slør, der løftes, og man glæder sig til at få slutningen.

Bogen bærer præg af en del forarbejde. Der er referencer til kunst og videnskab, som jeg er vild med. Googler ofte oplysningerne for at checke op på indholdet. Endelig er der skønne beskrivelser af forskellige geografiske lokationer, og har man været der, nikker man genkendende. De er lige på kornet.

 -Lene

 
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte