Henrik Desmond - Dødens kredsløb - 2009


 

 

Udgivet: 2009

 

Beskrivelse af Dødens kredsløb af Henrik Desmond

En serbisk krigsforbryder trækker sit blodige spor gennem Danmark, samtidig med at en superchip stjæles fra DTU. PLAN Bs analytiker Morten Hvid rejser til Sarajevo og hvirvles ind i et livsfarligt kredsløb af gamle fjender og skånselsløse kriminelle. Hvem kan man stole på i et land, hvor gamle venner har været i krig med hinanden?

International terrorisme, hackerangreb og grænseoverskridende kriminalitet truer Danmark. Demokratiet er under pres, nye metoder tages i brug, og selv Grundloven må tilsidesættes i kampen mod de nye trusler.

Toppen af dansk erhvervsliv og ledende politikere står bag PLAN B, en tophemmelig gruppe, som opererer direkte under statsministerens personlige kontrol. Medlemmerne har licens til at dræbe - i nationens tjeneste.

Andet selvstændige bind i serien.

En af talsmændene bag serien, Lars Vestergaard, fortæller:     
'En af pointerne med PLAN B-bøgerne er, at vi gerne vil have de gamle dyder tilbage i spændingsromanerne. Vi synes, at der er gået for meget 'samspilsramt journalistpige med rod i privatlivet, men fart på karrieren' i de spændingsromaner, der er udkommet de seneste par år. Det er kommet til at skygge for plot, spænding, action og opklaring.'
 

Henrik Desmond – er i øvrigt en anden sjov detalje ved serien. Navnet er pseudonym for den række af forskellige forfattere, som skriver spændingsromanerne. En anderledes tilgang til bogmarkedet end hvad vi er vant til. Lars Vestergaard siger:
    
'Vi har valgt et pseudonym, blandt andet fordi vi gerne vil have fokus tilbage på bøgerne i stedet for på forfatterne. Der har været en tendens til, at bøger skulle markedsføres gennem billeder af en smuk og overstylet fofatterinde, der smiler forførende, eller en tænksom – og lige så overstylet - mand i turtleneck. Hos os er det bøgerne, serien og personerne i bøgerne, der er hovedpersonen.'

Det er forlagets tanke, at serien skal fungere som væksthus for nye forfattere og et åndehul for de mere etablerede folk i professionen. Dem, der altså har lyst til at kaste sig ud i nye 'eventyr' og prøve kræfter og eksperimentere med spændingsgenren.

Af

Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Online-mode.dk
Inspiration til aftensmad - opskrifter
Skønt bagværk - opskrifter
Lækre kager - opskrifter
Fin magnettavle med figurer 149,- kr
hækleopskrift 15 kr
Figurer til sangkuffert
hækleopskrift 20 kr
Salg af hæklet unika
Uro med fly
Køb en hæklet sansesprutte